Day care as an integrational arena and inclusive environment: Newcomer Migrant Girls’ Sociocultural Transitions and Negotiations of Identity, Home and Belonging

Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål er: Hvad faciliterer nyankomne migrantbørns integration og inklusion i det sociale hverdagsliv i dagtilbuddet?
De supplerende forskningsspørgsmål for afhandlingens fire artikler lyder:

(1) Hvordan relaterer nyankomne migrantbørns muligheder for deltagelse i at definere deres egne behov sig til pædagogernes holdninger til børnenes behov?

(2) Hvordan kan nyankomne migrantbørns forhandlinger omkring inklusion og social positionering forstås som multimodale strategier til at opnå adgang til de gruppeaktiviteter, som finder sted blandt jævnaldrende børn? Med begrebet ”modalitet” henviser forfatteren til fx gestik og blikke, men også genstande, som bruges af børnene til at kommunikere deres mening til andre.

(3) Hvordan kan rolleleg forstås som repræsentativ for nyankomne migrantbørns sociale tilknytning og trivsel i deres omgivelser?

(4) Hvilke sociale og strukturelle forhold bidrager til nyankomne migrantbørns sociale eksklusion fra hverdagslige, børnestyrede aktiviteter i dagtilbuddet?

Afhandlingens fire artikler fokuserer på, hvordan migrantpigernes muligheder for at blive inkluderet i dagtilbuddets sociale liv afhænger af både deres egen evne til at forhandle identitet og tilhørsforhold og de muligheder, de gives af andre børn og af pædagogerne.

Den første artikel baserer sig på kvalitative interviews med to pædagoger og peger ifølge forfatteren på, at pædagogernes forståelser af de to nyankomne migrantpigers behov er prægede af kulturbundne opfattelser af, hvad der er normal eller ”passende” udvikling blandt børn, herunder hvad der kræves for at være skoleparat. Sådanne opfattelser kan ifølge forfatteren influere på, hvordan pædagogerne arbejder med børnene, og på, hvilke muligheder børnene har for at deltage i beslutninger vedrørende deres egne behov.

I den anden artikel viser forfatteren ud fra fire narrativer, at multimodale forhandlinger kan udfolde sig i alle dele af børns hverdagsliv i dagtilbuddet. Artiklen peger på, at de to nyankomne migrantpigers forhandlinger om social position er direkte målrettet de børn, der har en høj status i børnegruppen, samt at disse forhandlinger realiseres gennem multimodale kommunikationsformer. Det ses, at social status bestemmes af børns evne til at opretholde og beskytte gruppens interesser og værdier. Dertil kommer, at barnets personlige kvaliteter og evner, fx evnen til at skrive, kan bruges til at forhandle med og indikere barnets værdi for gruppen.

Den tredje artikel baseres på observationer af den ene af de to nyankomne migrantpigers rolleleg. Forfatteren beskriver, hvordan pigen befinder sig i et grænseland mellem positioner i sine nye dagtilbudsomgivelser som et resultat af sit tab af sociale og kulturelle referencepunkter og tilhørsforhold. Pigens daglige forhandlinger og forsøg på at rekonstruere sit sociale tilhørsforhold bruges her til at demonstrere, hvordan nyankomne børns rolleleg reflekterer deres oplevelse af at høre til.

Med udgangspunkt i én videoobservation analyserer forfatteren i den sidste artikel de interaktioner, som finder sted, når en gruppe piger i dagtilbuddet ekskluderer en nyankommet migrantpige fra at deltage i en social aktivitet. Forfatteren bruger denne analyse til at vise, at børnegrupper i dagtilbud er karakteriserede ved kampe om magt og sociale positioner. Forfatteren vurderer, at resultaterne nuancerer den generelle opfattelse af dagtilbud som positive for nyankomne migrantbørn, idet den afslører, at disse børns oplevelser med relationelle konflikter og aggression (relational aggression) risikerer at gå ubemærket hen, når de finder sted i tilsyneladende harmløse børnestyrede hverdagsaktiviteter.

I løbet af et ni måneder langt feltarbejde sætter forfatteren fokus på to 4-årige nyankomne migrantpigers oplevelser med at flytte fra en introduktionsgruppe i dagtilbuddet til en almindelig dagtilbudsgruppe med jævnaldrende børn. Feltarbejdet finder sted i ét norsk dagtilbud, hvor der findes både to almindelige dagtilbudsgrupper og to særlige introduktionsgrupper for nyankomne migrantbørn. Studiets empiriske materiale indsamles gennem deltagerobservation, feltnoter og forskellige deltagelsesbaserede metoder såsom fotografier taget af børnene, rundture i dagtilbuddet og kunstneriske aktiviteter. Ligeledes foretager forfatteren semistrukturerede interviews med to pædagoger (pedagogical leaders) og uformelle samtaler med børn, ansatte og forældre.

Kalkman, K. (2017). Day care as an integrational arena and inclusive environment: Newcomer Migrant Girls’ Sociocultural Transitions and Negotiations of Identity, Home and Belonging. Doctoral theses at NTNU, 2017:67. Norwegian University of Science and Technology (NTNU), Faculty of Social and Educational Sciences, Department of Social Work.