Crèche and cry, here and there: exploring children’s agency in Romanian and Danish nurseries.

Forfatter
Hygum, C. U., Hygum, E.
År
2021

Formål

Studiet udforsker gråd som et udtryk for børns handlekraft i vuggestuer i Rumænien og Danmark. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvornår og hvordan græder børn? 2) Hvad opnår børn ved at græde? 3) Hvordan reagerer personalet på børns gråd i disse to lande?

Resultat

I Danmark bruger børnene i mindre grad gråd som en måde at kommunikere på, fordi de tilskyndes til at være modige og aktivt bygge relationer med andre børn og voksne. De ansatte er opmærksomme på gråd, men de reagerer ikke altid på den. I Rumænien derimod græder børn mere, fordi vuggestuen følger en struktur, hvor hvert barn er i tæt kontakt med en enkelt omsorgsperson. Gråd bliver ofte brugt til at udtrykke utilfredshed, ophidselse eller tristhed. Den "rigtige" gråd bliver endda betragtet som en form for symbolsk magt, som hjælper barnet med at håndtere følelser og beherske adfærd relateret til ophidselse. Forskerne bag studiet understreger, at resultaterne gælder for de specifikke vuggestuer i Danmark og Rumænien, som blev undersøgt i studiet.

Design

Datamaterialet består af observationer af dagliglivet i to rumænske og to danske vuggestuer kombineret med semistrukturerede interview med vuggestuepersonale og vuggestueledere i begge lande. Forskerne analyserede vuggestuernes retningslinjer, byggeplaner, kort, pædagogiske projekter/programmer, ugeskemaer, daglige menuer, informationsbrochurer for forældre, information på vuggestuens netsted og kulturelle genstande (lege, spil, læsebøger, haveredskaber osv.) Der blev i alt foretaget 26 heldagsobservationer, hvor forskerne registrerede samspillet mellem individuelle børn (i aldrene ni måneder til to år), jævnaldrende vuggestuebørn og vuggestueansatte.

Referencer

Hygum, C. U. & Hygum, E. (2021). "Crèche and cry, here and there: exploring children’s agency in Romanian and Danish nurseries". Ethnography and Education, 16(3):327-342.