Collective but diverse: Preschool teachers networking to develop toddler mathematics

Dette studie fokuserer på et nationalt netværk af pædagoger, der beskæftiger sig med matematisk læring blandt småbørn (toddler mathematics education). Aktiviteterne inden for dette netværk skal forstås som faglig udvikling, der baserer sig på praksisviden. Formålet med studiet er at undersøge, hvilke forskelle der kan findes i disse pædagogers forståelser af småbørns matematiske læring, og hvad disse forskelle indebærer for en fælles faglig udvikling i netværket.

Resultaterne viser, at de planlagte matematiske situationer oftest blev placeret på skalaen med den vertikale diskurs og det avancerede indhold, mens de spontane matematiske situationer oftest blev placeret på skalaen for den horisontale diskurs. Yderligere viser resultaterne, at pædagogerne sommetider brugte forskellige ord til at beskrive samme form for matematisk læring, og at de sommetider brugte de samme ord til at beskrive forskellige former for matematisk læring. Det vil sige, at selvom nogle situationer var placeret forskelligt inden for diskurs og indhold, kunne forskerne ved læsning af pædagogernes beskrivelser af situationerne konstatere, at situationerne ikke var så forskellige fra hinanden. Ifølge forskerne indikerer resultaterne, at pædagogernes fælles faglige udvikling ikke automatisk indebærer, at pædagogerne inden for netværket har samme forståelser af småbørns matematiske læring.

Pædagogerne fra det nationale netværk blev bedt om at beskrive og dokumentere de situationer, hvor børnene beskæftiger sig med matematik, inklusive pædagogens og børnenes handlinger. Hertil skulle de svare på, hvor ofte den specifikke form for situation forekom.

For at få indblik i, hvordan matematik gøres til genstand for læring, skulle pædagogerne efterfølgende placere de beskrevne situationer på en skala inden for Bernsteins begreber om vertikale og horisontale diskurser. Den vertikale diskurs er karakteriseret ved et sammenhængende indhold, specialiseret sprogbrug og systematisk organiserede aktiviteter. Den horisontale diskurs er karakteriseret ved at være tilpasset til situationen og orienteret mod hverdagssprog. Disse to diskurser blev brugt til at skelne mellem aktiviteter, som tog udgangspunkt i enten hverdagssituationer eller planlagte aktiviteter med et bestemt matematisk indhold.

Pædagogerne skulle også placere de beskrevne situationer inden for Claesson, Engel og Currans begreber om basalt og avanceret indhold, som anvendes til at definere sværhedsgraden af det matematiske indhold i en aktivitet. Det matematiske indhold karakteriseres som basalt eller avanceret afhængigt af børnenes viden og færdigheder. Det vil sige, at hvis hovedparten af børnene allerede har mestret det matematiske indhold, karakteriseres indholdet som basalt, mens et avanceret indhold vil være nyt for flertallet af børnene. I alt 38 dokumentationer blev analyseret.

Palmér, H., & Björklund, C. (2017). Collective but diverse: Preschool teachers networking to develop toddler mathematics. Mathematics Teacher Education and Development, 19(3), 3-16.