Children’s Play and Teacher’s Playful Teaching: A Discussion about Play in the Preschool Class

Det overordnede formål med studiet er at udforske den leg, som foregår i den svenske børnehaveklasse (preschool class). Forskningsspørgsmålene lyder: Hvordan anvendes leg i den svenske børnehaveklasse, og hvordan kan legen beskrives?

Resultaterne viser, at legen i børnehaveklassen aldrig er fri, hvilket vil sige, at den betinges og rammesættes af lærerne, hvorfor børnene er bundet til at lege på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt. De udvalgte legesituationer inddeles i tre forskellige kategorier: (1) den frivillige leg, (2) den kulturelle leg og (3) den læringsrettede leg.

1. Den frivillige leg
   Den frivillige leg dækker over situationer, hvor børnenes leg anvendes til at udfylde et tidsrum eller som motivation for en korrekt udført opgave. Lærerne deltager ikke i den frivillige leg, hvilket ifølge forfatteren er med til at markere grænsen mellem, hvad der er vigtigt (læring), og hvad der er mindre vigtigt (leg). Legen er begrænset i tid og rum, og selvom børnene er aktive, er det lærerne, som sætter rammerne for legen.
    
2. Den kulturelle leg
   Den kulturelle leg beskriver de situationer, hvor fx kommercielle kulturer og produkter bliver en del af skolen og påvirker børnenes leg. Leg opfattes her som et socialt og kulturelt fænomen, der skaber en fælles kultur, som lærerne kan udnytte på forskellige måder. Forfatteren bruger en legesituation med Beyblades som eksempel, hvor børnene skabte deres egen legekultur og selv forhandlede reglerne. Legen ekskluderede imidlertid de børn, som ikke havde adgang til Beyblades. Derfor tog læreren kontrol over legen og ændrede den ved at lade børnene bygge deres egne Beyblades af træ. På denne måde blev legen omformet, men på bekostning af børnenes egen legekultur.
    
3. Den læringsrettede leg
   I den læringsrettede leg bliver legen en del af undervisningen, hvor læreren er aktivt deltagende. Undervisningen foregår i en legende ramme, hvor legen integreres med læringsmål inden for fx matematik. Her er det læreren, som styrer legen, og børnene er forpligtede til at deltage. I den forstand er der ifølge forfatteren ikke tale om egentlig leg, men snarere legende aktiviteter, som sigter mod et fremtidigt læringsformål. Lærerne fokuserer altså på læreplanens mål snarere end på legen som sådan.
   

Studiets empiriske materiale stammer fra et større etnografisk casestudie, som forløb over 11 måneder i en svensk børnehaveklasse. De originale data består af videoobservation og feltnoter fra de aktiviteter, der foregik i klassen i løbet af skoleåret. Analysen er inspireret af kvalitativ indholdsanalyse, hvor forfatteren fokuserer på legesituationer, som kan betragtes som almindeligt forekommende i den udvalgte børnehaveklasse. De udvalgte legesituationer analyseres ud fra forskellige teoretikeres perspektiver på leg, fx Øksnes og Huizinga.

Ackesjö, H. (2017). Children’s Play and Teacher’s Playful Teaching: A Discussion about Play in the Preschool Class. British Journal of Education, Society & Behavioural Science, 19(4), 1-13.

e