Characteristics of Forest Sites used by a Danish Forest Preschool

Studiets formål er at undersøge, hvad der karakteriserer de steder i skoven (forest sites), som bruges af og værdsættes højt af børn og personale i dagtilbud.

Overordnet viser resultaterne, at de udvalgte steder i skoven kan karakteriseres som steder med forskelligartede funktioner og forandringer forårsaget af vejret og årstidernes vekslen, og at disse steder til stadighed understøttede børnenes udvikling.

Forfatterne finder, at dagtilbuddet oftest benyttede sig af lysninger, ofte beliggende ved skæringen mellem forskellige beplantninger. Medarbejderne undgik steder, der lå tæt på vandområder med dybt vand og stejle skrænter, ligesom faktorer som stedets beliggenhed og funktioner, afstanden fra dagtilbuddet, de omkringliggende områder, vejret og årstiden, børnegruppens sammensætning og færdigheder samt personalebemandingen påvirkede medarbejdernes daglige valg af sted i skoven.

Studiet viser, at børnenes og medarbejdernes præferencer og opfattelser af steder i skoven ofte var ens. Medarbejderne foretrak at have adskillige forskellige steder i skoven til rådighed, eftersom det gjorde det muligt hver dag at vælge et sted ud fra stedets funktioner, pædagogiske mål og den aktuelle børnegruppe og personalebemanding. Ifølge medarbejderne er et godt sted i skoven karakteriseret ved gode muligheder for at klatre, balancere og gynge, dvs. steder med klatretræer, fældede træer, grøfter og gynger, åbne pladser, hvor børnene kunne løbe og lave gruppeaktiviteter, samt steder med tæt beplantning, hvor børnene fx kunne gemme sig. Ifølge medarbejderne skulle et godt sted i skoven ligge i kort afstand fra dagtilbuddet og have alle de ovennævnte funktioner og helst ikke beliggende for langt fra hinanden.

Når børnene blev spurgt om, hvilket sted i skoven de bedst kunne lide, blev særligt løse genstande (gerne mange og mangeartede) såsom dele fra planter nævnt. Observationerne bekræfter, at løse genstande var en fremtrædende del af næsten alle børnenes lege i skoven. Observationerne viser også, at børnene blev tiltrukket af alle funktioner og egenskaber, der gav børnene forskellige og ikke fuldt udforskede handlemuligheder, hvilket ifølge forfatterne understreger, at variation og forandring er vigtige kvaliteter ved de steder i skoven, som børnene foretrak. Når først børnene var blevet bekendt med og havde klatret i ét bestemt træ, søgte de et nyt og udfordrende træ at klatre i. En vigtig kilde til forandring i skoven var plantevækst og –forfald såvel som mødet med dyr og spor efter dyr.

Studiets datamateriale består af observationer af 21 børn i alderen 3-6 år og tre medarbejdere fra ét dagtilbud med naturprofil (forest preschool) samt strukturerede gruppeinterview med samtlige 41 børn i dagtilbuddet og semi-strukturerede interview med de tre medarbejdere og dagtilbudslederen. Dagtilbuddet blev udvalgt, fordi det gjorde brug af mange steder i skoven. I alt 24 observationer blev foretaget på 15 forskellige steder i skoven. Forskeren observerede og registrerede børnenes fri leg i feltnotater og ved videooptagelser. I alt 18 grupper af børn blev interviewet og videooptaget af to til fire medarbejdere. Interviewene foregik i skoven og bestod af spørgsmålene: Hvilke steder i skoven kender du til? Hvilket sted i skoven kan du bedst lide og hvorfor? Hvad laver du, når du er i skoven?

Lerstrup, I., & Refshauge, A. D. (2016). Characteristics of Forest Sites used by a Danish Forest Preschool. Urban Forestry & Urban Greening 20, 387-396.