Formål
Det overordnede formål med afhandlingen er at undersøge børns selvrapporterede viden og færdigheder inden for bæredygtig udvikling (sustainability). Forfatteren udforsker, hvorvidt der er en sammenhæng mellem børns viden og færdigheder i forhold til bæredygtighed og forskellige forhold i dagtilbud og i hjemmet. Blandt andet ses der på effekten af økocertificering i dagtilbuddet, ligesom børnenes egne opfattelser af, hvor deres viden stammer fra, inddrages i analysen.
Resultat
Resultaterne viser, at mange af de deltagende børn har opbygget viden om økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter af bæredygtighed. De har viden om, hvordan man anvender penge, hvordan man sorterer forskellige genbrugsartikler hjemme og i dagtilbuddet, samt hvordan forskellige transportformer influerer på miljøet og på menneskers sundhed og trivsel. Børnene har også en bevidsthed om livet for børn andre steder i verden og om, hvad det vil sige at dele ressourcer med andre mennesker.
Analysen viser en positiv sammenhæng mellem børns bæredygtighedsrelaterede viden og færdigheder og pædagogers og værgers deltagelse i diskussioner og aktiviteter med børnene relateret til bæredygtig udvikling. Der er ingen statistisk signifikante forskelle mellem økocertificerede dagtilbud og ikke-certificerede dagtilbud, hvad angår børnenes viden og færdigheder i forhold til bæredygtighed. Børnene opgiver forældre/værger som den vigtigste kilde til deres viden om bæredygtighed, ligesom også pædagoger og TV nævnes. Endelig vurderer flere børn, at den viden, de har om bæredygtig udvikling, kommer fra dem selv.
Design
Forfatteren indsamler både kvalitative og kvantitative data fra 12 dagtilbud (förskolor) i seks kommuner. Seks af de deltagende dagtilbud har en økocertificering. For at få indsigt i børnenes viden og færdigheder inden for bæredygtig udvikling foretager forfatteren interviews med 53 børn i alderen 5-6 år, som er i gang med deres sidste år i dagtilbuddet. Datamaterialet består yderligere af spørgeskemabesvarelser fra 74 pædagoger og 89 værger/forældre (vårdnadshavare). Endelig deltager syv dagtilbudsledere (förskolechefer) i interviews. De kvalitative data bearbejdes ved hjælp af indholdsanalyse og den såkaldte SOLO-klassifikation, som anvendes til at definere forskellige niveauer i børnenes argumentation vedrørende bæredygtighed. Den kvantitative del af studiet består af multivariat statistisk analyse.
Referencer
Borg, F. (2017). Caring for people and the planet: preschool children’s knowledge and practices of sustainability. Doctoral dissertation. Umeå: Umeå University.
Opdragsgiver
Afhandling fra Umeå Universitet i samarbejde med Högskolan Dalarna.