"Business as Usual"? Or Transformative and Transactive Teaching Leading towards the Agenda 2030 Goals in Swedish Early Childhood Education.

Forfatter
Ärlemalm-Hagsér, E., Samuelsson, I. P.
År
2021

Formål

Studiet udforsker, hvordan svenske myndigheders implementering af FN's Verdensmål påvirker svensk daginstitutionspraksis. Med et kritisk perspektiv betragtes daginstitutionen som en arena, hvor både store og små politiske beslutninger er integreret i den pædagogiske praksis. Forfatterne bag studiet udforsker, hvordan disse beslutninger påvirker og former svensk daginstitutionspraksis.

Resultat

Resultaterne viser, at børnene aktivt engagerede sig i dialoger om FN's Verdensmål. De koblede forskellige verdensmål sammen, eksempelvis "Mindre ulighed" og "Kvalitetsuddannelse", og udtrykte vigtigheden af, at alle børn får en uddannelse. Under pandemien diskuterede børnene vigtigheden af at passe på hinanden og foreslog tiltag til bekæmpelse af coronavirus. Verdensmålene blev brugt som et pædagogisk værktøj, og børnenes egen nysgerrighed og interesser styrede diskussioner. Forskerne bag studiet mener, at dette viser, at børnene i daginstitutionen er aktive deltagere i diskussioner af bæredygtighed og globalt ansvar.

Design

Forskerne brugte en narrativ undersøgelsesmetode til indsamling af data. De samarbejdede tæt med en kvindelig pædagog for at lære mere om hendes erfaringer og praksis med Uddannelse for bæredygtig udvikling (EfS) og FN's Verdensmål (SDGs) i daginstitutionen. Pædagogen beskrev sin daglige praksis med verdensmålene, både mundtligt, skriftligt og gennem fotografier. Datamaterialet består af feltnotater, billeder samt mundtlige og skriftlige fortællinger fra pædagogen. Desuden blev e-mails, sms'er, telefonsamtaler og netbaserede møder mellem forskerne og pædagogen inkluderet som data. 

Referencer

Ärlemalm-Hagsér, E., & Samuelsson, I. P. (2021). ""Business as Usual"? Or Transformative and Transactive Teaching Leading towards the Agenda 2030 Goals in Swedish Early Childhood Education". International Journal of Early Childhood Environmental Education, 9(1):94-111.