Bridging the Research to Practice Gap: A Case Study Approach to Understanding EIBI Supports and Barriers in Swedish Preschools

To dagtilbud karakteriseret ved en praksis af ’høj kvalitet’ undersøges indgående med det formål at identificere, hvad der fremmer eller hæmmer implementeringen af en intervention målrettet børn med autisme. Intervention hedder Early and Intensive Behavioral Intervention (EIBI).

Forfatterne samler studiets fund i en teoretisk model med fem forbundne faktorer, der kan virke som barrierer eller facilitatorer for implementeringen af interventionen EIBI:

1. Forudgående viden og kompetence. For at interventionen kan gennemføres succesfuldt, er det nødvendigt, at de mennesker, der befinder sig i barnets nærmeste omgivelser, såsom hjemmet og dagtilbuddet, har den fornødne viden og de fornødne færdigheder. Ifølge forfatterne vil manglende viden og færdigheder have en begrænset og i nogle tilfælde skadelig virkning på implementeringen.
2. Udvikling og kompetence gennem Eksperten overfører viden og færdigheder til novicen gennem supervision, der tilpasses både konteksten og barnet.
3. Dagtilbudsadministrator: ledelse. Den tredje faktor indbefatter ledelsens støtte og opbakning til interventionen, hvilket er med til at skabe et godt læringsmiljø blandt personalet.
4. Distal influence. Denne faktor indbefatter ressourcer og personalets praksisfællesskaber, der påvirker det fysiske læringsmiljø, som interventionen implementeres i, og dermed interventionens effekt, kvalitet og bæredygtighed. Distal influence omhandler fx samarbejde med andre kommuner eller institutioner, der implementerer lignende interventioner, ligesom det omhandler personalets muligheder for at være en del af et praksisfællesskab, der bl.a. giver plads til at diskutere bekymringer og dele erfaringer med hinanden.
5. Inter-organisationelle spændinger, værdier og broer. Som sidste og femte faktor nævnes forholdet til de interne interessenter (stakeholders): at der dannes broer mellem de forskellige interessenter, fx mellem institutionen og forældrene eller mellem sundhedsplejen og kommunen, så sidstnævnte part kan informeres om indholdet i interventionen. Dermed skabes gennemsigtighed og en tillidsfuld relation mellem interessenterne.

Studiet tager udgangspunkt i to forskellige dagtilbud og to 5-årige børn med autisme. Data indsamles over en periode på 12 måneder, og der er anvendt følgende dataindsamlingsmetoder: deltagende observationer, der indebærer adskillige besøg i de to undersøgte dagtilbud, samtaler med personalet og deltagelse i og assistance ved almindelige aktiviteter som måltider, samling og læringsaktiviteter, der involverer børn med autisme. Der er også gennemført direkte observationer med henblik på at få et bedre billede af kontekstuelle og kulturelle forhold, der påvirker implementeringen af interventionen. Endelig er der foretaget et fokusgruppeinterview samt individuelle semi-strukturerede interviews med nøgleinformanter såsom forældre, specialpædagoger (special educators) og andet personale (paraprofessionals, habilitation specialists).

Roll-Pettersson, L., Olsson, I., & Ala'i-Rosales, S. (2016). Bridging the Research to Practice Gap: A Case Study Approach to Understanding EIBI Supports and Barriers in Swedish Preschools. International Electronic Journal of Elementary Education 9(2), 317-336.