Formål
Studiet undersøger, i hvilken grad ledere (styrere) i kommunale og private dagtilbud oplever uenighed med skolen i forbindelse med spørgsmål om børns læring i dagtilbuddet, samt hvad en sådan uenighed kan handle om (fx uenighed om læringsindholdet eller graden af voksenstyring). Videre udforskes det, i hvilken grad ledere i kommunale og private dagtilbud forsøger at påvirke skolen i forbindelse med spørgsmål om børns læring og eventuelt på hvilke måder.
Resultat
Overordnet oplever lederne en lille grad af uenighed med skolen i forbindelse med spørgsmål om børns læring i dagtilbuddet. Ledere i kommunale dagtilbud oplever lidt oftere uenighed med skolen sammenlignet med ledere i private dagtilbud, men fund fra interviewundersøgelsen underbygger tendensen i talmaterialet, som samlet set peger på en lav grad af uenighed mellem dagtilbud og skole.
Et tema, der kan være uenighed om, er graden af voksenstyring i læringsaktiviteterne. Uenigheden handler i disse tilfælde om forholdet mellem voksenstyring og det at give rum for børns egne interesser, initiativer og deltagelse i læringssituationer, hvor dagtilbuddets vægtlægning af børns deltagelse kan komme i konflikt med skolens højere grad af lærerstyring. Et andet tema, der kan være uenighed om, drejer sig om læringens indhold, hvor fx en leder fra et kommunalt dagtilbud oplever, at skolen let forbinder læring med fagområder, som ligger tæt på centrale fag- og kompetenceområder i skolen. Flere ledere fortæller ligeledes om egne eller personalets bekymringer for, at dagtilbuddet skal blive for skolelignende. Gennem interviewene træder det frem, at lederne forbinder det skolelignende med formidlingspædagogik, læringsmål, kortlægning og måling. Bekymringen for det skolelignende knyttes ikke altid til, hvad skolen selv står for, men lige så meget til opfattelsen af forventninger om læring fra myndighedernes side.
Der er stor spredning i ledernes svar på, om de forsøger at påvirke skolen i forbindelse med spørgsmål om børns læring. Samtidig er der markante forskelle mellem svarfordelingerne for ledere i henholdsvis private og kommunale dagtilbud. Det ses her, at ledere i kommunale dagtilbud er mest aktive i forhold til at forsøge at påvirke skolen i synet på børns læring i dagtilbuddet. En leder i et kommunalt dagtilbud (oppvekstsenter) taler om offensiv argumentation for at varetage dagtilbuddets brede syn på læring, mens en anden leder fortæller om møder med en mere dialogbaseret, gensidig påvirkning. Ligeledes beretter en leder, at hun forsøger at påvirke skolen ved at tage kontrol over samarbejdsprocessen og informere skolen om dagtilbuddets generelle læringsarbejde knyttet til projektarbejde og andre læringsaktiviteter for børn. Ledernes forsøg på at påvirke skolens syn på læring i dagtilbuddet gives af forfatteren betegnelsen udadrettet pædagogisk ledelse.
Design
Datamaterialet stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2430 ledere i norske dagtilbud med en svarprocent på 54 %, svarende til 1310 ledere. Dertil kommer en mindre, kvalitativ interviewundersøgelse med deltagelse af 16 ledere. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et online spørgeskema. Interviewundersøgelsen bestod af individuelle interviews, der blev lydoptaget som grundlag for transskription. Studiet rammes ind af teori om organisationsfelter samt pædagogisk og udadrettet ledelse. Studiet indgår i projektet ”Ledelse for læring: utfordringer for barnehager i Norge”.
Referencer
Moen, K. H. (2017). Barnehagestyreres opplevelser av forholdet til skolen i spørsmål om barns læring. Tidsskrift for Nordisk Barnehageforskning, 14(5), 1-16.
Opdragsgiver
Projektet modtog støtte fra Norges Forskingsråd gennem programmet FINNUT. Projektet drives i regi af Dronning Mauds Minne Høgskole for Barnehagelærerutdanning i samarbejde med Universitetet i Bergen og Nord Universitet.