Formål
I denne artikel undersøger forfatteren, hvordan sprogkortlægning hos flersprogede børn påvirker pædagogen og den pædagogiske praksis. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan påvirkes pædagogerne og den pædagogiske praksis af sprogkortlægning hos flersprogede børn i børnehaven?
Resultat
Analysen af det empiriske materiale viser, at pædagogernes holdninger er forankret i diskursen om den norske børnehavemodel. Samtidig er de positive over for sprogkortlægning. Samspillet under kortlægningen er præget af en ringe grad af dialog i flere af observationerne, og pædagogerne ser ud til at tilsidesætte deres faglige skøn. Der er dog stor forskel på kortlægningsværktøjerne. Det empiriske materiale viser også eksempler på en mindre rigid kortlægningspraksis, hvor barnet og pædagogen får større handlerum.
Design
Empirien i artiklen bygger på observationer af kortlægningssekvenser, der omfatter fem pædagoger og fem børn i alderen 5-6 pr i fem norske børnehaver, ud over interviews med pædagogerne. I analysen tager forfatteren udgangspunkt i, hvad der ofte går under betegnelsen den norske børnehavemodel og begreber fra diskursteori og kritisk diskursanalyse.
Referencer
Vik, N. E. (2019). “Den føyelige pedagogen – kartlegging som disiplinering av pedagogisk praksis”. Tidsskrift for nordisk barnehageforskning,18(2):1–14.