Språkkartlegging av flerspråklige barn – ekskludering i praksis?

Studiet undersøger forholdet mellem inklusion og sprogkortlægning af flersprogede børn i børnehaven. Problemstillingen er, hvorvidt og hvordan sprogkortlægningspraksissen kan bidrage til inklusion eller eksklusion af de flersprogede børn. Formålet er at undersøge og diskutere inklusions- og eksklusionsmekanismer i sprogkortlægning som social praksis. Forskeren studerer, hvad der sker i mødet mellem børnene og kortlæggerne, og kortlæggerens refleksioner omkring dette.

Fundene viser, at en instrumentel og standardiseret brug af kortlægningsværktøjer fører til en passivisering af børn og en institutionalisering af mangelperspektivet. Forskeren hævder, at kortlægningspraksissen er med til at genskabe og forstærke de fremherskende repræsentationer af forholdet mellem majoritet og minoriteter i tråd med begreber som "os" og "de andre".

Datamaterialet består af observationer af kortlægningssituationer, der involverer i alt fem børn i alderen fem til seks år, i fem norske kommunale børnehaver. Et udvælgelseskriterium var, at børnehaverne havde erfaringer inden for arbejdet med flersprogede børn og kortlægning. Forskere har observeret, hvordan børnene sad i situationen, hvor aktive de var før og under kortlægningen, og hvordan de responderede på det, der skete under kortlægningen.

Der er også gennemført individuelle interviews med de fem pædagoger, der foretog kortlægningen, for at få et nærmere indtryk af deres meninger, holdninger og erfaringer. Observationerne og interviewene strakte sig over en periode på fem måneder.

Vik, N. E. (2018). «Språkkartlegging av flerspråklige barn – ekskludering i praksis?». Barn, 36(2):11-28.