Har kommunalt eller privat eierskap betydning for kvaliteten i norske barnehager?

Forfatter
Haugset A. S.
Kilde
Tidsskrift for velferdsforskning, 22(3):240-254.
År
2019

Formål

Norske børnehaver ejes både af kommuner og af private virksomheder som kommercielle selskaber, menigheder, selvstændige erhvervsdrivende og forældre. Denne artikel er en oversigt over forskning i perioden 2008-2018 om forskelle i børnehavekvalitet knyttet til forskellige børnehaveejere. Formålet med artiklen er at give et overblik over nyere forskning i forskelle mellem kommunale og privatejede børnehaver i Norge med hensyn til børnehaven som pædagogisk virksomhed, som en social og integrerende virksomhed og som ansvarshavende for et trygt børnetilsyn.

Resultat

Studiet finder kun få forsøg på teoriudvikling om forskelle mellem børnehaver relateret til forskelle mellem børnehaveejere i de inkluderede bidrag. To tredjedele af teksterne drejer sig om børnehaven som pædagogisk aktivitet og viser små forskelle knyttet til ejerskab. Den er udført mindst forskning i børnehavens sociale funktioner, men materialet tyder på, at kommunale børnehaver tilskriver dette størst vægt. Synliggørelsesstrategier på områder, hvor den brede offentlighed også kan vurdere kvaliteten, er tydeligst blandt privatejede børnehaver. Forskelle mellem børnehaver relateret til ejerskab er små, men børnehavens kvalitet svarer til forventninger baseret på institutionel logik hos ejeren, og hvor synlige de forskellige kvaliteter ved børnehaven er. Artiklen peger på et behov for mere finkornede analytiske ejerkategorier end dikotomien kommunal-privat. Der rejses desuden spørgsmål om, hvordan institutionerne i børnehavesektoren rent faktisk skaber lighed på tværs af ejerskab.

Design

I alt omfatter forskningsgennemgangen 11 forskningsrapporter, syv artikler i antologier, fire artikler i tidsskrifter og én forskningsbaseret lærebog (samlet antal: 23). For at blive inkluderet i gennemgangen skulle studierne være empiriske undersøgelser af norske børnehaver. Fundene skulle skelne mellem børnehaver med forskellige typer ejere, uden at dette behøvede at være studiets primære fokus.

Referencer

Haugset, A. S. (2019). «Har kommunalt eller privat eierskap betydning for kvaliteten i norske barnehager?» Tidsskrift for velferdsforskning, 22(3):240-254.