Special educational needs practices in Norwegian and Belarusian preschools

Studiet udforsker og sammenligner forholdet mellem pædagoger og børn med sprogvanskeligheder i en norsk og en hviderussisk kontekst. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner børnehaveansattes forhold til børn med indlæringsvanskeligheder, og hvordan opleves disse forhold?

Forfatteren finder tre aspekter, der belyser forskellene i forholdet mellem ansatte og børn i de to lande: Indledende positionering, lærerstøtte og omsorg. Hun mener, at forskellene skyldes både de ansattes individualitet og mellemmenneskelige egenskaber, men også forskelle i de to landes sociokulturelle kontekst. Hos den hviderussiske pædagoger var der et stort fokus på resultater i den specialpædagogiske støtte. Her førte den lærerorienterede støtte til, at den emotionelle varme og nærhed blev begrænset. Den ansatte stod i et dominansforhold til barnet, noget, som gik ud over barnets rolle som et aktivt og meningsskabende subjekt. I den norske kontekst var den specialpædagogiske støtte nært knyttet til omsorg. Pædagogen lagde vægt på, at barnet skulle gøre erfaringer på egen hånd. En sådan specialpædagogisk tilgang medførte, at barnet fik svært ved at regulere og organisere sig selv.

Gennem et kvalitativt casestudie interviewede og observerede forskeren to pædagoger, en fra Norge og en fra Hviderusland. Begge pædagoger var omkring samme alder, havde ens uddannelse og erhvervserfaring og arbejdede med børn med indlæringsvanskeligheder. Børnene i undersøgelsen var en norsk og en hviderussisk dreng, begge 5 år gamle, som fik specialpædagogisk støtte. Data blev indsamlet med videoobservation og interviews optaget med video. Resultaterne blev analyseret med en narrativ analyse, og de to historier blev derefter sammenlignet.

Hanssen, N. B. (2018). "Special educational needs practices in Norwegian and Belarusian preschools". Akademisk avhandling. Nord universitet.