Barnehagelæreres «matematikkundervisning» i barnehagen

Den internationale børnehaveforskning har traditionelt haft mere fokus på børns læring end på pædagogers undervisning. Der er udviklet flere teorier om børns læring, men der er behov for at udvikle teorier om pædagogers undervisning. Dette studie bidrager til teoretisering af undervisning i en norsk børnehavekontekst – med matematik som case.

Norsk børnehave defineres ind i en socialpædagogisk børnehavetradition med et holistisk syn på læring, hvor børnene lærer gennem leg og hverdagsaktiviteter. Dette studie undersøger kendetegn ved matematikundervisning i hverdagsaktiviteter i en sådan børnehavekontekst. Doktorgradsstudiet består af 4 delstudier, der bidrager med forskellige perspektiver på matematikundervisning i norske børnehaver. Det overordnede mål er at teoretisere, hvordan matematikundervisning i norske børnehaver kan foregå i hverdagsaktiviteter.

Diskussionen af delstudiernes bidrag organiseres omkring tre tematikker: 1) hvorvidt pædagogers arbejde kan karakteriseres som undervisning, 2) hvorvidt dette arbejde er matematisk, og 3) hvilke udfordringer arbejdet indebærer, og hvilke krav disse udfordringer stiller til pædagogers kompetence. I den norske børnehavekontekst er det kontroversielt at bruge undervisningsbegrebet om pædagogers arbejde. Dette studies analyser af pædagogers arbejde med matematik i hverdagssituationer viser, at pædagogerne forsøger at styre børnenes opmærksomhed mod matematik med et formål om at understøtte børnenes læring, og derfor kan dette arbejde beskrives som undervisning. Det matematiske ved pædagogers arbejde er især knyttet til at identificere matematikken i leg og hverdagssituationer, etablere og opretholde fælles fokus på matematikken og at bruge matematiske begreber og sprog bevidst. Arbejdet med matematik i hverdagsaktiviteter er et komplekst arbejde, der blandt andet indebærer udfordringer forbundet med at rette opmærksomheden mod noget andet end det, aktiviteterne som udgangspunkt ser ud til at dreje sig om.

Hensigten med studiet er ikke at ændre den norske børnehave i retning mod at blive mere lig skolen og skolens arbejde med matematik på bekostning af børns frie leg. Studiet bidrager til at udvikle sprog og begreber for at beskrive kendetegn ved matematikundervisning i en norsk børnehavekontekst, hvilke udfordringer dette giver pædagoger, og hvilke krav dette stiller til pædagogers kompetence. På denne måde bidrager studiet til at udvikle pædagogers arbejde i retning at blive en mere professionel praksis.

Studiet tager udgangspunkt i kvalitative data fra fem pædagogers praksis. Pædagogerne blev bedt om at gennemføre en hverdagsaktivitet, hvor de arbejdede med matematik med børnene, og disse hverdagsaktiviteter blev filmet. Efterfølgende blev pædagogerne interviewet med udgangspunkt i videooptagelserne fra hverdagsaktiviteterne. Analyserne er inspireret af konstant komparativ metode, hvor målet er at konstruere teori med udgangspunkt i empiriske data.

Delstudie 1 diskuterer, hvad der gør arbejdet med fagområdet antal, rum og form matematisk. Matematiske spørgsmål og feedback identificeres som to centrale udfordringer i pædagogernes matematiske kommunikation. Delstudie 2 diskuterer, hvordan arbejdet med matematik i børnehaven kan kaldes undervisning, og ser efter kendetegn i den socialpædagogiske børnehavetradition. Delstudie 3 peger på, hvilken kompetence pædagogerne bruger i dette arbejde, og hvilke krav dette professionelle arbejde stiller. Delstudie 4 analyserer udfordringer ved matematikundervisning i en socialpædagogisk børnehavetradition.

Sæbbe, P. E. (2019). “Barnehagelæreres «matematikkundervisning» i barnehagen”. Akademisk avhandling. Universitetet i Stavanger.