Från komplexa frågor till konkret innehåll – hållbar utveckling ur ett förskoledidaktiskt perspektiv

I artiklen belyses tankegange, holdninger og didaktiske strategier koblet til bæredygtig udvikling hos pædagoger, der deltager i netværket Förskoledidaktiska rum – et netværk for diskussion af og refleksion over naturvidenskab og bæredygtig udvikling, der er udviklet ved Stockholms universitet i samarbejde med børnehaver i Stockholmsområdet.

Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan pædagoger i børnehaven forholder sig til spørgsmål om miljø og bæredygtighed med særligt fokus på de didaktiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med undervisning om bæredygtig udvikling i børnehaven. Et andet formål er at synliggøre, hvordan et netværk som Förskoledidaktiska rum kan bruges af deltagerne, og hvilken betydning netværket kan have for deres professionsudvikling med tanke på arbejdet med bæredygtig udvikling i børnehaven.

Forskningsspørgsmål:

1. Hvilke tankegange, holdninger og didaktiske strategier i relation til arbejdet med miljø- og bæredygtighedsspørgsmål i børnehaven optræder i pædagogernes samtaler og diskussioner i Förskoledideaktiska rum?
2. Hvilke funktioner udfylder et netværk som Förskoladidaktiska rum i pædagogernes professionsudvikling med tanke på deres arbejde med bæredygtig udvikling i børnehaven?

Resultaterne viser, at pædagogerne arbejder bevidst og seriøst med bæredygtig udvikling i børnehaven, og at de bruger flere forskellige didaktiske værktøjer, ofte æstetiske og kreative, for at konkretisere abstrakte spørgsmål om bæredygtighed. Pædagogerne udtrykker stor tillid til børnenes evner til at reflektere, være kreative og løse problemer. Idéer og tanker fra Förskoledidaktiska rum blev omsat i det daglige arbejde i børnehaven, og pædagogerne delte deres nye viden og idéer med kolleger.

For at synliggøre pædagogernes tankegange og holdninger til arbejdet med bæredygtig udvikling i børnehaven og om, og i så fald hvordan, deltagelsen i Förskoladidaktiska rum påvirker dette arbejde, har forskerne taget udgangspunkt i et deltagende aktionsforskningsdesign.

Det empiriske materiale blev genereret gennem lydoptagelser og feltnotater af gruppesamtaler i fire parallelle grupper i forbindelse med tre Förskoledidaktiska rum, der blev gennemført i efteråret 2015 og foråret 2016. Der var stort set de samme deltagere i de tre dokumenterede møder, men gruppesammensætningen varierede fra gang til gang. Grupperne blev konstant opfordret til at "blande sig" så meget som muligt, hvilket medførte, at samtalegrupperne bestod af 8-10 aktive børnehavepædagoger, personer fra ledelsen i forskellige børnehaver og i nogle af grupperne studerende fra børnehavepædagoguddannelsen. Derudover deltog der en forsker i hver gruppe. Forskeren fungerede som samtaleleder, men forholdt sig relativt passiv i denne rolle og lod diskussionerne udvikle sig efter deltagernes ønsker og interesser. Hver gruppesamtale varede omkring 60 minutter, hvilket resulterede i omkring 12 timers optagede samtaler.

Svedäng, M., Halvars, B., Elfström, I., & Unga, J. (2018). “Från komplexa frågor till konkret innehåll – hållbar utveckling ur ett förskoledidaktiskt perspektiv”. Pedagogisk Forskning i Sverige, 23(3-4), 235–261.