Technology education in preschool: providing opportunities for children to use artifacts and to create

Forfatter
Sundqvist, P. & Nilsson, T.
Kilde
International journal of technology and design education, 28(1):29-51
År
2018

Formål

Teknologi er blevet et vigtigt område i børnehavens undervisningsplan, men i mange lande har førskoler/børnehaver ikke nogen tradition for at undervise i fag, og forskning viser, at mange førskolelærere/pædagoger er usikre på, hvordan man skal undervise børn i teknologi. Dette studie har til formål at kortlægge anbefalinger for både førskole/børnehave og for børnehave-/førskolelæreruddannelsen. Forskerne har undersøgt, hvilke elementer ansatte inkluderer i undervisningen om teknologi.

Resultat

Forskerne identificerede syv kategorier inden for teknologisk undervisning: Artefakter og systemer i børns miljø, Skabe, Problemløsning, Konceptet teknologi, Eksperimenter, Teknikker/Motoriske evner og Naturvidenskab. De fandt, at (1) artefakter har en central plads i førskolens teknologiske undervisning, og mindst tre verber var knyttet til, hvordan disse artefakter er blev adresseret: bruge, skabe og forstå, (2) det teknologiske indhold i undervisningen i myndighedsregulerede dokumenter beskrives i varierende grad af deltagerne, og nogle gange slet ikke, (3) forventede elementer som leg og de ansattes vigtige rolle nævnes ikke i svarene. Mulige forklaringer og implikationer diskuteres.

Design

Data blev indsamlet gennem kvalitative spørgeskemaer, der blev sendt til 10 % af førskolerne i én kommune. Deltagerne var førskolelærere og børnehaveansatte. For at besvare forskningsspørgsmålet blev der stillet tre åbne spørgsmål til respondenterne. Disse blev valgt med det formål at give information om både indhold og aktiviteter i førskolen. Svarene på spørgeundersøgelsen blev induktivt analyseret. I alt svarede 102 respondenter (73 % af alle dem, som undersøgelsen blev sendt til), hvoraf 63 var førskolelærere og 39 var børnehaveansatte. Syv deltagere var mænd, mens 95 var kvinder, og alderen varierede fra under 25 til over 50 år. Af alle respondenterne havde 16 fået undervisning i teknologi og relevant didaktik. 37 respondenter rapporterede, at deres arbejdsplads implementerede en Reggio Emilia-inspireret pædagogik, mens syv respondenter sagde, at de arbejdede på en IKT-orienteret førskole (IKT= informations- og kommunikationsteknologi). To respondenter rapporterede, at de arbejdede i henhold til en form for udendørspædagogik. Resten af respondenterne rapporterede ikke om nogen specifik pædagogisk profil for deres arbejdsplads.

For at besvare forskningsspørgsmålet blev der stillet tre åbne spørgsmål til respondenterne. Disse blev valgt med det formål at give information om både indhold og aktiviteter i førskolen.

Referencer

Sundqvist, P. & Nilsson, T. (2018). «Technology education in preschool: providing opportunities for children to use artifacts and to create». International journal of technology and design education, 28(1):29-51.