Formål
Studiet er en undersøgelse af normalitet i børnehaven set fra børns og voksnes perspektiv. Spørgsmål, som studiet søger at besvare, er: "Hvilken mening tillægges normalitet af børn og ansatte i børnehaven?" Med udgangspunkt i dette hovedspørgsmål er der udarbejdet to underspørgsmål: "Hvordan og hvilke forventninger til normalitet kommunikeres i samtaler med ansatte og i interaktioner mellem ansatte og børn samt børnene imellem?" Og: "Hvilke mulighedsrum bliver tilgængelige for børn og ansatte i lyset af den mening, der tillægges normalitet?"
Resultat
Resultaterne viser, at børn og voksne udtrykker forventninger som normer og værdier, der siger noget om det "ønskværdige barn". I studiet er "institutionelle kroppe" identificeret som et hovedtema. Institutionelle kroppe indikerer og omfatter kroppe, der opfylder forventninger til normalitet, med udgangspunkt i børnehavens overordnede og underordnede målsætninger og pædagogik. Forventninger til børns og voksnes kroppe som rationelle fremstod som studiets hovedresultat og ses som gennemgribende for samtlige "kroppe".
Resultaterne viser, at børns kroppe søges reguleret og kontrolleret på forskellige måder med mål som individuel udvikling samt tilpasning til det sociale fællesskab i børnehaven. Endvidere fremhæves temaet "regulerede kroppe", der synliggør flere underordnede temaområder, hvor børn søges reguleret: "selvstændige kroppe", "fleksible kroppe", "skoleklare kroppe" og "solidariske kroppe". Samtidig fremkom der også forventninger, der kunne identificeres som "anderledes kroppe", der fremstår som kroppe, ansatte bekymrer sig om. Temaet "kroppe, der bekymrer" (i lighed med regulerede kroppe) ses som overordnet og synliggør områder, situationer og sammenhænge, hvor der kan opstå bekymringer: "minoritetskroppe", "kroppe med modstand"samt "drenge- og pigekroppe".
Design
Studiet er en kvalitativ undersøgelse, hvor forskeren ved hjælp af livsverden-ontologi og en fænomenologisk hermeneutik forsøgte at forstå fænomenet normalitet, som det leves af børn og voksne i børnehaven.
Studiet er baseret på i alt 15 timer med filmsekvenser fordelt på 168 videoobservationer over en periode på fire måneder, hvor børns samt børn og voksnes interaktioner er i fokus. Desuden er der gennemført interviews med samtlige ansatte i den børnehaveafdeling, der studeres, samt derudover med en assistent og to pædagoger: i alt syv interviews.
Referencer
Strømme, L. M. (2019). “Normalitet i barnehagen: Ansatte og barns forventninger til det å «være normal»”. Akademisk avhandling. Universitetet i Stavanger.