Familiar play: age-coded heteronormativity in Swedish early childhood education

Forfatter
Sotevik, L., Hammarén, N. & Hellman, A.
Kilde
European Early Childhood Education Research Journal, 27(4):520-533
År
2019

Formål

Studiet undersøger, hvordan normer og metaforer knyttet til seksualitet, køn og alder (gen)produceres og (gen)forhandles i børns gruppeleg. Forskerne fokuserer på, hvordan heteronormativitet bliver (gen)produceret i en idealiseret, ofte feminint kodet, mor-far-barn-leg. Formålet er at få en bedre forståelse af, hvordan børn håndterer køn og seksualitet i børnehavehverdagen.

Resultat

Resultaterne viser, at børnenes mor-far-barn-leg er struktureret omkring bestemte temaer som familie og hjem, og bestemte kønnede- og/eller alderskodede positioner som mor, far, eller barn eller. Aldersforskelle (barn/voksen) er den vigtigste heteronormative familiemetafor i legen, hvor barns position er central. Forskerne mener, at fundene viser, at den heteronormative diskurs dominerer i børnenes rolleleg. Dette kommer tydeligt til udtryk i børnenes forhandlinger undervejs i legen, hvor det at have to mødre eller to fædre ikke er et alternativ. I samtaler med forskerne viser børnene, at de har viden om alternative familiekonstellationer og forældre af samme køn, og personalet indrømmer, at de burde opfordre børnene til at lege på mindre heteronormative måder. Forskerne understreger, at viden dermed ikke er nok til at ændre gentagelse af den normative leg. De opfordrer børnehavepersonalet til at være observante på børnenes positionering i legen og præsentere andre og mere varierede måder at lege familie på.

Design

Gennem deltagende observation fulgte forskeren et barn fra en afdeling for store børn (3-6 år) i en svensk børnehave i et helt år. Den udvalgte gruppe var 24 børn på afdelingen (12 piger og 12 drenge) og fire ansatte. De empiriske data består af feltnotater taget under eller umiddelbart efter observationerne, uformelle samtaler med børn og personale og semistrukturerede interviews med tre af de ansatte på afdelingen.

Referencer

Sotevik, L., Hammarén, N. & Hellman, A. (2019). “Familiar play: age-coded heteronormativity in Swedish early childhood education”. European Early Childhood Education Research Journal, 27(4):520-533.