Språkliga gemenskaper och minoritetsspråkiga barn i svensk förskola

Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvordan sprogfællesskaber opstår og opretholdes i svenske børnehaver, hvor børn med minoritetssproget baggrund deltager. 

Forskningsspørgsmålene er:

1. Hvilke lingvistiske, sociale, pædagogiske og organisatoriske forhold er vigtige for børnehavens sprogfællesskab?
2. Hvilken slags sprogsituationer, -hændelser og -handlinger bidrager til børnehavens sprogfællesskab?

Resultaterne af det første studie viser, hvordan nytilkomne børn deltager ved at kombinere forskellige kommunikationsværktøjer såsom tale, kropssprog og materialer. Derudover viser resultaterne, hvordan de nyankomne børns brug af kommunikationsværktøjer går fra udpræget fysiske former til mere verbale former i løbet af en periode på fem måneder. Denne ændring i brugen af kommunikationsværktøjer ændrer den måde, børn deltager i kommunikationshændelser på. Desuden viser resultaterne, hvordan børnene lærer sprog og kulturelle kommunikationsmetoder af hinanden. Resultaterne illustrerer også den ophøjede status for svensk og engelsk i børnehaven. Et af børnene, der taler engelsk, modtog sproglig støtte fra pædagogerne på sit modersmål. Dette var ikke tilfældet for et af de andre børn, der havde persisk som modersmål.

Det andet studie peger mod tre væsentlige og sammenhængende resultater. For det første er implementeringen af støtteprogrammet for det finske sprog begrænset og under pres fra børnehavens ensprogede normer og organisering af arbejdet med sprogudvikling.  For det andet bliver implementeringen af programmet både udfordret og muliggjort gennem børnenes deltagelse på baggrund af nysgerrighed og interesse. Programmet bliver også udfordret og muliggjort gennem deltagelse af tosprogede lærere og den undervisning, de kan tilbyde. For det tredje skaber den tosprogede lærers brug af en tosproget pædagogik og arbejdet med at skabe et fælles opmærksomhedsfokus muligheder for programmet. Men resultaterne viser, at selv om børnenes og de tosprogede læreres deltagelse i programmet kan skabe gode forhold for revitalisering af det finske sprog, ser programmet for finsk sprogtræning ud til at være sårbart som sproglig revitaliserende aktivitet.

Afhandlingen bygger på to empiriske studier, der tager udgangspunkt i en fælles etnografisk kommunikationsmodel. Casestudie I udforsker, hvordan nytilkomne børn kommunikerer som nye i den svenske børnehavekontekst. Casestudie II omhandler et sprogtræningsprogram for børn med finsk minoritetsbaggrund i svenske børnehaver. De to studier har til fælles, at begge finder sted i en kontekst, hvor svensk er majoritetssprog, og børnene i den udvalgte gruppe tilhører lingvistiske og kulturelle minoritetsgrupper.

Skaremyr, E. (2019). “Språkliga gemenskaper och minoritetsspråkiga barn i svensk förskola”. Akademisk avhandling. Karlstads universitet.