Play, Culture and Learning: Studies of Second-Language and Conceptual Development in Swedish Preschools

Afhandlingen har undersøgt, hvordan udviklingen af et andetsprog og begrebsforståelse vokser frem gennem samhandlinger i svenske børnehaver. Den ser på, hvordan forskellige typer af interaktion og leg kan bygge stilladser omkring denne udvikling.

Studierne i afhandlingen tager udgangspunkt i samhandling som multimodal og kropslig (embodied) og udforsker, hvordan børn bruger og udvikler deres andetsprog eller forståelsen af abstrakte begreber gennem en række kommunikationsmåder ud over sprog.

Resultaterne fra andetsprogsudviklingen viser, hvordan børnene kan lege sammen til trods for, at de ikke deler et fælles sprog, og at dette er muligt gennem legens karakteristika, der bygger på regler og tavs viden om relevante kulturelle mønstre. Pædagogerne deltager også i legen gennem såkaldt styret leg, der giver mulighed for stilladsbygning over børnene. Forfatteren argumenterer for, at legen i børnehaven kan fungere som en arena, hvor børnene kan samhandle og imitere de kulturelle regler og mønstre, der omgiver dem, og dermed få mulighed for at øve sig på deres andetsprog. Desuden viser resultaterne, at børnehaverne lægger op til, at børnene deltager gennem deres kulturelle mønstre og imiterbare strukturer. På denne måde tilbyder børnehaven børnene kulturelle affordanser, som børnene tager med sig i legen.

Resultaterne, der vedrører udvikling af begrebsforståelse, bygger på antagelsen om, at børn lærer gennem brug af kulturelle værktøjer og artefakter, og at dette er en højst sanselig og kropslig (perceptual and embodied) proces for børnehavebarnet. Forfatteren giver eksempler på, hvordan børnehaven skaber miljø og aktiviteter, der giver mulighed for begrebsmæssig udvikling, ikke mindst gennem brugen af digitale værktøjer, der også lader pædagogerne appropriere børnenes legeunivers ind i et pædagogisk projekt. Pædagogens stilladsbyggende samhandling og brug af affordanser i værktøjerne og miljøet giver børnene mulighed for at reflektere over begreberne på en mere bevidst måde. 

Forfatteren konkluderer, at resultaterne viser, hvor vigtige ikke-verbale ressourcer for samhandling kan være for udviklingen af et andetsprog og begrebsforståelse. Afhandlingen understreger således, hvordan dette er kropsligt situerede processer for barnets udvikling, der er integreret med social stilladsbygning og miljømæssige affordanser. På grundlag af dette argumenterer forfatteren for et udvidet syn på stilladsbygning, der inkluderer det perceptuelle og affordanserne i miljøet, hvilket er noget, der kan være af interesse for både forskere og praktikere.

Dataene blev indsamlet i løbet af to separate tidsperioder. Det første feltarbejde fulgte to nyankomne børn, der lærte et nyt sprog i løbet af dagene i børnehaven. Det andet feltarbejde blev gennemført med en gruppe børn i et naturfagligt projekt om det naturfaglige begreb spind.

Samuelsson, R. (2019). “Play, Culture and Learning: Studies of Second-Language and Conceptual Development in Swedish Preschools”. Akademisk avhandling. Södertörns högskola.