Barn och vårdnadshavares minnen av deltagande i pedagogisk dokumentation

Formålet med artiklen er at bidrage med viden om pædagogisk dokumentation med fokus på betydningen af dokumentation fra et demokratisk perspektiv, hvor børn skal inddrages i dokumentationsarbejdet. Det primære fokus er pædagogisk dokumentation set fra forældrenes og børnenes perspektiv. Pædagogisk dokumentation har til formål at synliggøre det, barnet foretager sig, samt give forældre og børn mulighed for at få reel indflydelse ved at synliggøre, hvad der sker i den pædagogiske virksomhed (børnehaven). Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvordan husker børn deres tid i børnehaven? 2) Hvilke minder optræder i børnenes samtaler i forbindelse med dokumentationsarbejdet? 3) Hvad fremgår det af værgernes samtaler i forbindelse med dokumentationsprocessen?

Kontekst:  

Resultaterne viser, at den pædagogiske dokumentationspraksis bidrog til et praksisfællesskab i børnehaven, hvilket igen muliggjorde demokratisk undervisning.

De deltagende børn i undersøgelsen huskede, at det var "normalt" at blive dokumenteret, men at det var sjovere, når de fik lov til selv at være med til at dokumentere. Forskerne tolker dette som, at børnene sjældent fik lov til at deltage i dokumentationsprocessen, og at de derfor husker, hvornår de deltog. Børnene husker deres tid i børnehaven som meningsfuld, hvor de oplevede en form for deltagelse i virksomheden. Derudover beskrives en form for intellektuel frihed, idet de husker oplevelser, hvor de fik lov til at deltage og selv vælge, eller at deres hypoteser blev taget alvorligt og afprøvet.

Dokumentationspraksissen blev opfattet som meningsfuld og bidrog til kommunikation. Desuden husker forældrene, at dokumentationsarbejdet var med til at give et godt indblik i, hvad der skete i børnehaven.

Der er i studiet anvendt en kvalitativ metode i form af fokussamtaler. Analysen tager udgangspunkt i fokusgruppedata fra børns og forældres samtaler om minder, fra dengang barnet gik i børnehave baseret på dokumentationsmateriale fra forskellige projekter i børnehaven. De børn, der deltog i studiet, var mellem 7 og 9 år på tidspunktet for studiet. Udvælgelsen af børnene blev foretaget ud fra tre aspekter: 1) At barnet ofte dukkede op i det dokumentationsmateriale, der ville danne grundlag for undersøgelsen; 2) at barn og forældre skulle have mulighed for at reflektere kritisk over dokumentationspraksissen i børnehaven, da børnene ikke længere gik i den pågældende børnehave; og 3) at de børn, der deltog i undersøgelsen, skulle have deltaget i dokumentationsprojekter af 1 eller 2 års varighed i løbet af deres tid i børnehaven, mens barnet var 4 eller 5 år

Alnervik, K., Öhmann, C., Lidén, E. & Nilsson, M. (2018). «Barn och vårdnadshavares minnen av deltagande i pedagogisk dokumentation». Journal for Nordic Early Childhood Education Research, 17(8):1-12.