Klassmärkt barndom – En etnografisk studie om social ojämlikhet i förskoleklassen

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan sociale uligheder konstrueres i samspillet mellem børn og i samspillet mellem børn og børnehaveklasselærere i en børnehaveklasse. Følgende forskningsspørgsmål ligger til grund: (1) På hvilken måde skabes sociale uligheder i de forskellige aktiviteter i børnehaveklassen? (2) På hvilken måde opstår der sociale uligheder i børnenes samspil med hinanden?

Resultaterne af studiet er opdelt i tre hovedtemaer: (1) frugtmåltid, udflugter og rutiner, der tilhører disse aktiviteter, (2) fortælletime, (3) samtaler med børnehaveklasselæreren.

Ved frugtmåltider optræder flere aspekter af en klassepræget barndom. Børnene havde bragt frugt, der blev indsamlet og delt ud til hele gruppen. Hvilken type frugt, hvor frisk den er, og hvordan den blev opbevaret, var en synliggørelse af børnene og deres families økonomiske situation. Frugten blev også et emne for samtale mellem børnene, hvilket yderligere gav frugten symbolsk betydning. Forfatterne mener, der må stilles kritiske spørgsmål til, om værger oplever udgifterne til frugten som betydelige eller ubetydelige, samt om frugtmåltider og madpakker til udflugter lave på frivillig basis, som fastsat i svensk skolelov.

Til fortælletimen til morgensamlingen viste børnene en medbragt genstand eller fortalte om en aktivitet, de laver i fritiden. Hvilken type genstand eller aktivitet børnene fortalte om, kan knyttes til børnene og deres familiers økonomiske forudsætninger. For de børn, der ikke havde mulighed for at medbringe noget, eller som medbragte genstande, der ikke blev tillagt nogen symbolsk værdi af de andre børn, kunne situationen for det enkelte barn føre til en følelse af at stå udenfor og en forstærkning af stigmatisering.

Analyser af samtaler med børnehaveklasselæreren viste, at sociale uligheder var et ikke-spørgsmål i børnehaveklassen. Børnene blev beskrevet som socialt homogene, og der var en opfattelse af, at alle børnene behandles lige. Forfatterne mener, at denne opfattelse kan risikere at usynliggøre de børn, der rent faktisk har brug for støtte.

Dette studie bygger på data fra et etnografisk casestudie gennemført i en børnehaveklasse over en periode på seks uger med i alt ni besøg fra forskeren. Børnehaveklassen ligger i et landligt område i Sydsverige, hvor gennemsnitsindkomsten ligger under landsgennemsnittet, og hvor under en femtedel af befolkningen har en videregående uddannelse. Børnehaveklassen består af 19 børn, 10 piger og 9 drenge.

Udvælgelsen til studiet blev til dels styret af et ønske om at udvide perspektivet for børns livsvilkår i forhold til geografisk bosted. Valget af denne børnehaveklasse er således et strategisk valg baseret på de gældende demografiske forudsætninger.

Datamaterialet består af observationer, uformelle samtaler, et længere interview og opfølgende spørgsmål via mail. Observationer og samtaler blev dokumenteret ved brug af feltnotater, mens der ved interview blev anvendt lydoptagelse og transskription.

Alm, L. & Odenbring, Y. (2019). «Klassmärkt barndom – En etnografisk studie om social ojämlikhet i fåorskoleklassen». Barn, 37(1):47-62.