Of routine consideration: ‘civilising’ children’s bodies via food events in Swedish and English early childhood settings

Formålet med studiet er at undersøge i detaljer de “civiliserede“ børn, og hvordan praksis relateret til måltider i daginstitutioner i Sverige og England bidrager til at overcivilisere børns kroppe.

I studiets undersøgelser af over-civilisering af børns kroppe træder generationsforskelle i forgrunden. Den overdrevne fokus på at styre børns kroppe begrænser børns kroppe som “uciviliserede“ i modsætning til de voksnes “civiliserede“ kroppe.

De observerede og interviewede medarbejdere i institutionerne havde forskellige syn om kropslige regler. De forskellige synspunkter viser også, at der er beviser på forhandlinger og uenigheder mellem medarbejderne i institutionen om måltider. Nogle medarbejdere håndhævede strengere regler om mad, og hvad og hvordan børnene spiser. Andre medarbejdere mente, at det vigtigste ved måltiderne var, at børnene fik en positiv oplevelse med fælles måltider.

Ud over data, der kan forstås inden for rammerne af at “civilisere“ kroppen, kan mange af dataene i studiet også vise, at børnene og daginstitutionens medarbejdere er en del af en løbende proces med at skabe noget i fællesskab og forhandlinger om reglerne for den adfærd, der knytter sig til måltider.

Studiet peger på uoverensstemmelse mellem den pædagogik, der blev brugt under måltiderne, sammenlignet med andre dele af dagen. Forfatterne mener, at for at udfordre de hegemoniske normer om alder og “civilisation“ og åbne op for demokratiske rum i daginstitutionen (også under måltider) er det vigtigt, at personalet tager børns forhandlinger og modstand mod reglerne med i deres vurderinger.

Dette studie bygger på data fra to forskellige etnografiske projekter, et i Sverige og et i England.

Den svenske del af studiet er gennemført i to svenske daginstitutioner i en svensk by med børn i alderen 1-5 år og 3-5 år og undersøgte, hvordan børn og voksne forhold sig til normer om alder og køn i hverdagen. Dette omfattede situationer som måltider, leg og fællestid. Dataindsamlingen for denne del af studiet forløb over 2 år, med besøg i daginstitutionen 2-3 gange om ugen.

Den engelske del af studiet foregik i fire daginstitutioner i London-området med børn i alderen 6 måneder til 5 år. Denne del af studiet undersøgte praksisser forbundet med mad og drikke. Dataindsamlingen for denne del af studiet forløb over 3 år med besøg i daginstitutionen en gang om ugen.

Albon, D. & Hellman, A. (2019). “Of routine consideration: ‘civilising’ children’s bodies via food events in Swedish and English early childhood settings”. Etnography and Education, 14(2):153-169.