’Kan man köra en skottkärra med fyrkantigt hjul?’ Läs- och skrivutvecklande praktiker i teknikundervisning i förskoleklass

Formålet med studiet er at udvikle kendskabet til læse- og skriveudviklende praksisser inden for teknologiundervisning i en børnehaveklasse. Følgende forskningsspørgsmål ligger til grund: Hvilken læse- og skriveudviklende undervisning muliggøres i teknologiundervisningen?

Forfatterne har til formål at tydeliggøre, hvilke muligheder for meningsskabende tekstbegivenheder, der kan betragtes som læse- og skriveundervisning, kan findes i teknologiundervisning. Det undersøges, hvilke muligheder undervisningen giver eleverne for at medvirke i praksisser, der understøtter læse- og skriveudvikling, ikke hvad eleverne lærer.

Resultaterne er opdelt i fire læse- og skriveudviklende praksisser: kodning, tekstskabelse, tekstanvendelse og kritisk analyse. I analyserne af materialet viste der sig teksthændelser sig i alle fire praksisser, men tekstskabelse var den mest fremtrædende praksis. Analyserne er rettet mod at synliggøre praksisser, hvor eleverne tilbydes at være med til at udvikle læse- og skrivefærdigheder.

Fundene viser, at de teknologiudforskende sammenhænge i dette studie skaber mange muligheder for at støtte elevernes læse- og skriveudvikling gennem social interaktion i meningsfulde kontekster for de fire aktuelle tekstpraksisser. I teknologiundervisningen foregår læse- og skriveudviklende undervisning i meningsfulde sammenhænge for børnene og ud fra elevernes individuelle forudsætninger.

Studiet viser, at lærerne ikke medtager undervisning i sprogets form og i de kommunikative dele i forbindelse med teknologiudforskningen; kun teknologifaget er fokus. Fundene viser, at der er gode muligheder for, at lærerne kan støtte elevernes læse- og skriveudvikling i forbindelse med undervisningen inden for forskellige fagområder.

Studiet er baseret på observation af teknologiundervisning i en børnehaveklasse. Klassen bestod af 15 elever i alderen 6-7 år, med en pædagog og en børnehaveklasselærer. I studiet skelnes der ikke mellem dem, begge kaldes lærere. Dataindsamlingen blev udført gennem kvalitative, ikke-deltagerorienterede observationer med det formål at observere lærerens handlinger i undervisningen. Observationssituationerne varede ca. 2-5 timer og blev dokumenteret af forskerne gennem feltnotater og lydoptagelse af lærerne. Der blev i alt gennemført 660 minutters observation fordelt på fire forskellige observationssituationer.

Alatalo, T. & Johansson, A. M. (2019). «’Kan man köra en skottkärra med fyrkantigt hjul?’ Läs- och skrivutvecklande praktiker i teknikundervisning i förskoleklass». Nordic Journal of Literacy Research, 5(3):63-81.