Å skape rom for flerspråklighet: En studie av diskursive vilkår for barnehagens språklige praksis med flerspråklige barn

I studiet undersøges diskursive vilkår for pædagogers sproglige praksis med flersprogede børn. Studiets formål er at få større indsigt i, hvordan forståelser af flersprogethed i børnehaven skaber rum for pædagogers flersprogede praksis og for samarbejde med børnenes forældre. Sproglig praksis forstås som pædagogisk sproglig praksis knyttet til pædagogers rolle i børnehaven som kontekst.

Et fællestræk ved børnehaverne er, at de anser flersprogethed som en ressource. Det fremherskende syn på flersprogethed er imidlertid forskelligt. Mens man i den norske børnehave forstår flersprogethed primært som en dualitet bestående af modersmål og norsk, er synet på flersprogethed i den tyske børnehave mere dynamisk og knyttet til et syn på sprog som en ressource i kommunikation. Analysen viser, hvordan forskellige syn på flersprogethed bliver konstrueret både på institutions- og individniveau, og hvordan de både er knyttet til og sætter spørgsmålstegn ved ressourcesynet som en ramme. Det bliver tydeligt, hvordan pædagogernes syn på flersprogethed er knyttet til deres egen sproglige praksis på den ene side og forståelser af børnenes sproglige praksis på den anden side. Hvad angår forældresamarbejde, peger datamaterialet specielt på modsætninger mellem børnehavens og forældrenes syn på flersprogethed, og hvordan de indvirker på forståelsen af de indbyrdes sprogvalg og praksisser. Fundene bruges til at diskutere, hvordan diskurserne om flersprogethed på mikro- og makroniveau hænger sammen, og hvordan de skaber rum og rammer for pædagogernes sproglige praksis og for samarbejdet med børnenes forældre.

Studiet er et kvalitativt etnografisk casestudie af den sproglige praksis i to forskellige børnehaver, en i Norge og en i Tyskland.

Studiets datamateriale består af relevante styringsdokumenter for børnehaven, billeder af børnehavens "semiotiske landskab" (af tegn og symboler), feltnotater om pædagogernes sproglige praksis og interviews med pædagoger og forældre. Med hjælp fra Mikhail Bakhtins begreber om ytring, talegenrer, stemme, diskurs og ideologi studeres pædagogernes og forældrenes sproglige praksis som neksus for diskurser om flersprogethed knyttet til børnehaven som institution. Pædagogernes sproglige praksis, deres og forældrenes syn på flersprogethed knyttes endvidere til diskurser på makroniveau.

Pesch, A. M. (2018). “Å skape rom for flerspråklighet: En studie av diskursive vilkår for barnehagens språklige praksis med flerspråklige barn”. Akademisk avhandling. Universitetet i Tromsø.