Vennskap i småbarnsavdelinger som private relasjoner på en offentlig arena

Studiet undersøger forskellige kvaliteter ved samspillet blandt to- og treårige på to norske småbørnsafdelinger. Forfatteren beskriver børnenes samspil som en balance mellem rollen som en aktør i det offentlige liv og muligheden for at etablere mere private relationer og vil undersøge, hvordan børnene mestrer kunsten at bevæge sig mellem disse to forskellige roller (at være offentlig forstås i artiklen som at være tilgængelig for alle. At være privat forstås som kun at være tilgængelig for enkelte udvalgte). Formålet med studiet er at belyse, hvordan børnenes afprøvning af mere stabile relationer udvikler sig, og hvad børnehaven som institution betyder i disse processer. 

Artiklen peger på børnehaven som en særlig institutionel kontekst, der er præget af ejerløse ting og steder, som børnene hele tiden skal tilegne sig midlertidig brugsret over. Dette, mener forfatteren, påvirker, hvordan børns sociale afprøvninger udføres. Disse indebærer brug af private genstande, invitationer til hinandens hjem og andre måder at beskytte eksklusive relationer og aktiviteter på. Forfatteren hævder, at afprøvningerne synes at være påvirket af børnehavens socialt ustabile karakter, som et åbent rum med ejerløse ting, der er tilgængelige for alle, og er fortaler for at karakterisere dette som spændinger mellem det at være aktør på en åben offentlig arena og samtidig kunne etablere og beskytte mere private og eksklusive relationer. Han konkluderer, at begrebet venskab, der bruges om børns relationer med jævnaldrende, ofte indebærer en forenkling af en kompleks social virkelighed, og hvad social læring i en institution indebærer. 

Undersøgelsen er baseret på deltagende observationer i to børnehavegrupper for børn under tre år i to norske børnehaver. Der blev gennemført videoobservationer af leg, og derudover deltog forskeren i børnenes hverdag i en måned hvert sted. Desuden blev der udført supplerende observationer over en tougers periode efter de første observationer. Begge grupper havde 15 børn og et personale på to pædagoger og to til tre assistenter. Børnene var på observationstidspunktet alle over to år gamle. Der var otte drenge og syv piger i begge grupper. Tolkningerne af forskellige episoder, der opstod, blev gennemgået og drøftet med personalegrupperne og medforskere og blev desuden sammenlignet med mønstre fra andre lignende casestudier. 

Nome, D. Ø. (2018). "Vennskap i småbarnsavdelinger som private relasjoner på en offentlig arena". Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 4(1):1–14.