Konstitutionen av den speciella pedagogiken i en barncentrerad förskola för alla. Att analysera officiella styrinstrument utifrån diskursteoretisk ram

Studiet identificerer og analyserer, hvordan specialpædagogik konstitueres i den svenske læreplan for børnehaven i perioden 1998-2018 med særligt fokus på 2018-revideringen. De to forskningsspørgsmål er: 1) Hvordan optræder specialpædagogik i børnehavens styringsdokumenter identificeret med en diskursteoretisk analysestrategi? 2) Hvordan kan specialpædagogik i børnehavens styringsdokumenter analyseres og forstås ud fra denne diskursteoretiske analysestrategi med et særligt fokus på revideringen fra 2018?

Analysen viser, at der i styringsdokumenterne hersker en dominerende diskurs om en børnehave for alle børn. Forskeren mener, at denne inkluderende og børnecentrerede diskurs er så fast etableret, at den opfattes som naturlig og normal, og at den skaber uklare grænser mellem generel pædagogik og specialpædagogik. Det, der før var kendetegnende for specialpædagogik, er i dag tættere forbundet med den generelle pædagogik på grund af den inkluderende diskurs om en børnehave for alle børn. Dermed er specialpædagogikken i den svenske reviderede 2018-læreplan reduceret og afgrænset til mere ledelse, mere stimulans og mere støtte. Konsekvensen er, at mange svenske børnehaver savner arbejdsmetoder og rutiner for at arbejde med børn med specielle behov. I mange børnehaver er det uklart for personalet, hvordan særlig støtte adskiller sig fra den generelle støtte, som børnehaven arbejder med for alle børn i gruppen.

Forskeren analyserer centrale styringsdokumenter for svenske børnehaver med et fokus på, hvad der står om temaet specialpædagogik. Hun bruger en diskursanalytisk tilgang, hvor hun studerer, hvordan sproget i de offentlige dokumenter kan skabe, opretholde eller ændre konstitutionen af specialpædagogik i børnehaven.

Palla, L. (2018). "Konstitutionen av den speciella pedagogiken i en barncentrerad förskola för alla. Att analysera officiella styrinstrument utifrån diskursteoretisk ram". Studier i Pædagogisk Filosofi, 7(2):36-57.