Formål
Studiet undersøger, hvordan fysiske miljøer i svenske daginstitutioner bruges som styringsværktøjer gennem policy-dokumenter udgivet af myndighederne. Forskeren analyserer, hvordan miljøet i daginstitutionerne designes for at påvirke børns adfærd og fremme uafhængighed og selvregulering uden direkte voksenindblanding. Derudover sigter studiet mod at afdække, hvordan policy inkluderer eller overser behovene hos børn med forskellige forudsætninger, især dem, der har brug for tilpasning uden at være formelt diagnosticeret.
Resultat
Resultaterne viser, at svenske myndigheder betragter det fysiske miljø i daginstitutioner som en form for disciplinær magt, der skal fremme børns selvstændighed og sociale adfærd. Begrebet "miljø som den tredje pædagog" bruges til at fremhæve, hvordan miljøer struktureres for at muliggøre selvregulering, men uden at voksne direkte griber ind. Studiet finder også, at tilpasning for børn med forskellige behov begrænses til tilfælde, hvor børnene formelt defineres som handicappede. Policydiskursen viser en iboende spænding mellem idealet om det selvstændige barn og behovet for fleksibilitet og tilpasning til børns forskellige behov, hvilket kan resultere i usynliggørelse af børn, der har brug for tilpasning, men som ikke har nogen diagnose.
Design
Studiet anvendte en diskursanalyse for at undersøge, hvordan fem policy-dokumenter udgivet af svenske myndigheder repræsenterer og problematiserer børns læringsmiljø. Ved at anvende Carol Bacchis WPR-tilgang analyseres policy antagelser og fremstillinger af udfordringer relateret til daginstitutionsmiljøet. Analysen kortlægger, hvilke egenskaber miljøerne forventes at fremme hos børnene, og hvordan daginstitutionens fysiske udformning påvirker deres sundhed og udvikling.
Referencer
Andersson, E. (2023). Environment as mediator – a discourse analysis of policy advice on physical environment in early childhood education. Children's Geographies, 21(2), 242–256.
Online year: 2022
Issue year: 2023
Review year: 2022