How young children’s play is shaped through common iPad applications: a study of 2 and 4-5 year-olds

Back to front page
Forfatter
Samuelsson, R., Price, S., & Jewitt, C.
År
2022

Formål

Studiets formål er at undersøge, hvordan børn leger med og uden tablet (iPad) i dagtilbuddet, og hvordan dette påvirker deres legevaner. Studiet ser nærmere på forskellene mellem leg med iPad og andre genstande, og om disse forskelle har betydning for børns læring og udvikling.

Resultat

Studiet fandt, at iPad-leg i høj grad var epistemisk, det vil sige, at børnene brugte tid på at udforske tabletterne, lære funktioner og løse problemer i appsene. Dette gjaldt for begge aldersgrupperne (2-årige og 4-5-årige). Leg med andre genstande var derimod mere "ludisk", præget af fantasi, rollespil og symbolbrug. Denne type leg anses som særligt vigtig for udviklingen af kreativitet og problemløsningsevne. Forskerne observerede ikke tegn på sådan innovativ, fantasifuld leg i forbindelse med iPad.

Design

Dataindsamlingsmetoderne, der blev brugt i studiet, var observation og videoanalyse. Udvalget bestod af 21 børn i alderen 4-5 år fra en børnehave i et område med middel socioøkonomisk status i 2015, og 9 2-årige børn fra en vuggestue i et område med lav socioøkonomisk status i 2020. Forskerne optog videoer af børnenes frie leg med iPad og andre genstande i dagtilbuddene. De brugte tre forskellige analysemetoder til at se på datamaterialet: indeksering af legeaktiviteter, kvantificering af indekset og kvalitativ beskrivelse af børnenes leg.

Referencer

Samuelsson, R., Price, S., & Jewitt, C. (2024). How young children’s play is shaped through common iPad applications: a study of 2 and 4-5 year-olds. Learning, Media and Technology, 49(2), 151–169.

Online year: 2022

Issue year: 2022

Review year: 2022

Opdragsgiver

Det europæiske forskningsråd, EU