Formål
Undersøgelsen belyser, hvordan børn i alderen 3 til 5 år engagerer sig i datateknologisk myndiggørelse gennem aktiviteter med datalogisk tænkning. Datalogisk tænkning omtales ofte som en universel problemløsningsmetode og en nødvendig færdighed for at trives i dagens digitaliserede samfund. Forskere hævder, at datalogisk tænkning bør sikres fra en tidlig alder. Forskningsspørgsmålene er:
- Hvilke magtforhold udspiller sig mellem børn, værktøjer, ansatte og rammer i de observerede aktiviteter med datalogisk tænkning i daginstitutionen?
- På hvilken måde bliver børnene styrket i de observerede aktiviteter med datalogisk tænkning i daginstitutionen?
Resultat
Resultaterne belyser, hvordan børn og robotter deltager i interaktioner, der går ud over børnenes grundlæggende mestring af datateknologi. Artiklen konkluderer, at de forskellige måder, børn udøver datateknologisk myndiggørelse på, fortjener både akademisk og professionel opmærksomhed. Det er vigtigt både som en forudsætning for og som en kritisk begrænsning af implementeringen af datalogisk tænkning i børnehaver.
Design
Studiet er baseret på data fra et 1,5-årigt samarbejde inden for uddannelsesdesignforskning. I studien er der gennemført en sociokulturel analyse af 12 timer med videoobservationer af interaktioner mellem børn og pædagogiske robotter. I alt deltog 36 børn fra to danske børnehaver i undersøgelsen.
Referencer
Odgaard, A. B. (2023). Who programs whom? – Computational empowerment through mastery and appropriation in young children’s computational thinking activities. International Journal of Child-Computer Interaction, 37, 1–10.
Opdragsgiver
Danmarks Frie Forskningsfond, Danmark