Formål
Studiet undersøger pædagogernes erfaringer og didaktiske refleksioner omkring undervisning i dans. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kan danseundervisning forstås i forhold til indhold og metoder i dagtilbud?
Resultat
Resultaterne viser, at dans i dagtilbud er en dynamisk aktivitet, der kan udføres både spontant og planlagt, og at undervisningen stimulerer børns læring, selv når pædagogen ikke deltager aktivt i dansen. Undervisningen er også tematisk og fleksibel i forhold til tid, rum og størrelsen på børnegruppen. Relationer til børnene, personalet og forældrene har betydning for børns deltagelse og indholdet i undervisningen. Desuden fremgår det, at kønsperspektivet spiller en vigtig rolle i at udfordre traditionelle normer i dagtilbuddets danseaktiviteter.
Design
Studiet er baseret på et aktionsforskningsprojekt, hvor der blev arbejdet med dans ud fra et køns- og ligestillingsperspektiv. Studiet blev udført sammen med tre pædagoger og en pædagogisk leder fra to dagtilbud i en af de tre største byer i Sverige. Datagrundlaget omfatter fysiske møder, diskussioner og dokumentation i form af film, billeder og skriftlige refleksioner. Forskellige danseaktiviteter i dagtilbuddene blev analyseret, herunder børns rolle i dansen og hvordan digitale værktøjer blev integreret i aktiviteterne.
Referencer
Lindqvist, A., & Pastorek Gripson, M. (2022). Undervisning i dans i förskolan – en rörlig verksamhet. Pedagogisk forskning i Sverige, 27(2): 119–143.