Formål
Studiet undersøger, hvordan norske pædagoger arbejder med integrationen af flygtningebørn, særligt hvordan tryghed forstås som følelsesmæssig støtte og trøst. Der analyseres også, hvordan konceptet om det "traumatiserede" flygtningebarn skabes og opretholdes gennem professionelle praksisser og dominerende psykologiske diskurser. Forskningsspørgsmålene er:
- Hvordan opstår begrebet tryghed som en koordinator af hverdagslige sociale relationer blandt pædagoger?
- Hvordan bidrager traumediskursen til kategoriseringen af flygtningebørn hos pædagoger?
Resultat
Studiet afslører, at pædagoger ofte opfatter flygtningebørn som potentielt traumatiserede og i behov for tryghed. Pædagogerne beskriver "sikkerhedsarbejde" som en central del af integrationsprocessen, hvor de giver følelsesmæssig støtte gennem trøst, fysisk nærhed og opmærksomhed på børnenes følelser. Dette bidrager til at etablere en opfattelse af flygtningebørn som sårbare, hvilket kan resultere i en standardiseret tilgang til deres behov. En sådan kategorisering kan gøre det sværere at se børnene som individer med egne ressourcer og styrker og i stedet fremhæve deres sårbarhed og behov for beskyttelse.
Design
Dataene blev indsamlet gennem semistrukturerede interviews med 13 pædagoger i tre børnehaver i Sydnorge, herunder en modtagelsesbørnehave. Interviewene blev transskriberet og analyseret ved hjælp af institutionel etnografi, hvor forskeren brugte deltagernes beskrivelser som udgangspunkt for at kortlægge de institutionelle processer, der påvirkede deres arbejde med flygtningebørn. Analysen fokuserede på, hvordan begrebet tryghed blev praktiseret i hverdagen, og hvordan institutionelle diskurser påvirkede pædagogernes forståelse af deres arbejde.
Referencer
Kimathi, E. (2022). The construction of a ‘traumatized’ refugee child in need of safety in Norwegian kindergartens. Journal of Comparative Social Work.