Formål
Studiet undersøger svenske forældres perspektiver på børns tilhørsforhold i børnehaven samt deres syn på forskellige faktorer og pædagogiske tilgange, der fremmer mangfoldighed og tilhørsforhold.
Resultat
Resultaterne viser, at forældrene generelt havde høj tillid til børnehavepersonalet og oplevede, at deres børn følte et tilhørsforhold. Samtidig rapporterede 14 %, at deres børn følte sig ekskluderet i børnehaven. Sprog blev opfattet som en hovedårsag til eksklusion. For at styrke børnenes tilhørsforhold blev forældrenes involvering og engagement anset som vigtige faktorer.
Design
Forskerne sendte en spørgeskemaundersøgelse ud til forældre og værger fra børnehaver i seks kommuner fordelt på to forskellige geografiske regioner i Sverige. Undersøgelsen blev besvaret af 454 respondenter. De fleste respondenter var født i Sverige og var mellem 31 og 60 år gamle, hvoraf 71 % var kvinder og 26 % var mænd. Forskerne anvendte faktoranalyse for at studere variablerne i datamaterialet og Cronbachs alfa for at måle variablers pålidelighed.
Referencer
Karlsudd, P. (2022). Swedish Parents’ Perspectives of Belonging in Early Years Education. Frontiers in Education, 7.