Formål
Studiet undersøger centrale kendetegn ved skoleparate børn i børnehaven og hvilke implikationer det får, når pædagoger skal vurdere og forberede minoritetssprogede børn på overgangen til skolen. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvad er et "skoleparat barn"? 2) Hvordan former disse opfattelser danske pædagogers vurderinger af børn med minoritetssproglig baggrund og deres "skoleparathed" i børnehaven?
Resultat
Studiet peger på tre centrale kendetegn ved et skoleparat barn i børnehaven. Det er et barn, der mestrer majoritetskulturen, har stærke sprogkompetencer og som består sprogtesten for optagelse i skolen. Resultaterne viser også en uheldig konsekvens af integrationspolitikken, som er ment at reducere segregation mellem minoritets- og majoritetsgrupper. Paradoksalt nok kan politikken bidrage til at øge sociale forskelle ved at placere minoritetssprogede børn i en position med betydeligt større risiko for at mislykkes.
Design
Forskeren benytter institutionel etnografi som den metodiske tilgang for studiet, og analyserne er baseret på interviews med elleve pædagoger fra syv offentlige og private børnehaver i Københavns kommune i Danmark. Børnehaverne er placeret i nærheden af områder, der kategoriseres som "ghettoområder", hvor børn skal bestå en sprogtest for at blive optaget i første klasse i skolen. Forskeren gennemfører gruppeinterview og fire individuelle interview, som har en eksplorativ og udforskende struktur. Der bliver lavet lydoptagelser af interviewene, som derefter bliver kodet til videre analyser med det formål at afdække meningsindhold og identificere institutionelle processer, der bidrager til at definere, hvad et "skoleparat" barn er.
Referencer
Jahreie, J. (2022). The standard school-ready child: the social organization of ‘school-readiness.’ British Journal of Sociology of Education, 43(5), 661–679.