The significance of children’s olfactory experiences in a Norwegian kindergarten: an olfactory researcher-practitioner collaboration

Back to front page
Forfatter
Kucirkova, N., Kamola, M.
År
2023

Formål

Studiet udforsker betydningen af børns sensoriske erfaringer gennem lugtesansen og fokuserer på, hvordan lugt kan bidrage til at udvide børns meningsdannelse og samspil. Forskningsspørgsmålene er:

  1. Hvordan kan lugtesansen udvikles som et forskningsområde indenfor børnehaveforskning?
  2. Hvordan påvirker deltagelsen i en undersøgelse om lugtesansen vores professionelle identitet som pædagoger og som forskere?

Resultat

Studiet viser, at tilrettelagte aktiviteter med lugteoplevelser kan berige børns lege- og læringsmiljø. Børnene viste øget interesse og engagement i aktiviteter, der involverede lugt, og lugteoplevelser skabte nye muligheder for meningsdannelse og fremmede børns sansebaserede læring. Studiet konkluderer, at en sensorisk og æstetisk tilgang til lugt i børnehaven kan give positive læringseffekter. Forskerne understreger også værdien af samarbejde mellem forskere og pædagoger for at udvikle praksis sammen.

Design

Studiet er baseret på en aktionsforskningsmetode, hvor forskeren og en pædagogisk leder i en børnehave samarbejder tæt om at udforske børns sanseoplevelser. Børnehaven ligger i en mindre by i Norge, hvor 19 børn i alderen tre til seks år deltog. Børnenes sanseoplevelser relateret til lugt både inde og ude i børnehavemiljøet blev registreret og kortlagt. Børnene deltog også i lugtbaserede spil og tog på ture, hvor de fik mulighed for at udforske forskellige dufte. Datagrundlaget består af observationer, feltnotater, refleksioner og lugtlogbøger.

Referencer

Kucirkova, N., & Kamola, M. (2023). The significance of children’s olfactory experiences in a Norwegian kindergarten: an olfactory researcher-practitioner collaboration. Educational Action Research, 32(4), 586–605.