Formål
Studiet handler om, hvordan børn og ansatte i en religiøs mangfoldig norsk børnehave forholder sig til julefejring. Formålet er at undersøge, hvordan julen, som et sted for religiøs og sociokulturel tilhørsforhold, påvirker børns praksis, fortællinger og muligheder for at høre til i børnehavens institutionelle kontekst.
Resultat
I studiet fremgår det, at julefejringen er dominerende fra slutningen af november og gennem hele december. Samtidig med at personalet i børnehaven eksplicit anerkender, at ikke alle fejrer jul, blev børnehavens aktiviteter og det sociale miljø stærkt præget af julefejringen. Børnene navigerede julefejringen på fire forskellige måder: gennem identifikation, stilhed, adskillelse og fantasi. Resultaterne viser, at børns oplevelse af tilhørsforhold i børnehaven påvirkes af deres sociale baggrund, og at julefejringen kan skabe både muligheder og begrænsninger for børns tilhørsforhold og inklusion.
Design
Studiet er baseret på etnografiske metoder, hvor forskeren observerede børn i en kulturel og religiøs mangfoldig børnehave i Norge i en periode på 20 dage. Børnehaven havde i alt 57 børn i alderen tre til fem år, hvoraf 43 af børnene deltog i studiet. Op mod halvdelen af børnene i børnehaven havde forældre med baggrund fra andre lande end Norge. Datamaterialet består af feltnotater, som blev analyseret med fokus på børnenes interaktioner og deltagelse i juleforberedelser, samt uformelle samtaler med ansatte og enkelte forældre.
Referencer
Iversen, R.L. (2023). Identification, Silence, Separation, and Imagination: Children’s Navigations of Christmas in a Religiously Diverse Norwegian Kindergarten. Education Science, 13(11),1077.