Formål
Studiet undersøger, hvordan forskellige forståelser af autisme påvirker det pædagogiske arbejde i vuggestuen, og hvilke konsekvenser det har for børnene. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan arbejder pædagogisk personale med små børn diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse?
Resultat
Studiet viser at pædagogernes forståelse af, hvad autisme er, har stor betydning for, hvordan de møder børn med autisme. Resultaterne viser, at personalet i vuggestuen står overfor komplekse udfordringer i arbejdet med børn med autisme, især i forhold til at balancere mellem børnenes individuelle udfordringer og den sociale inklusion i vuggestuen. Personalets evne til at eksperimentere med forskellige tilgange til inklusion har stor betydning for at fremme både børnenes sociale kompetence, inklusion og trivsel.
Design
Studiet er baseret på deltagende observation i fire danske vuggestuer, hvor der var ét eller flere børn med autismediagnose. Observationerne strakte sig over ti dage i hver af vuggestuerne, og der blev skrevet feltnotater med fokus på interaktioner mellem børnene og de voksne. Derudover deltog forskerne i møder og interviews med vuggestuepersonalet, forældre og eksterne fagpersoner. Fra hver af vuggestuerne blev der også udført fire til seks interviews med vuggestuepersonalet, med fokus på det pædagogiske arbejde og hvordan det blev tilrettelagt for at støtte de autistiske børns udvikling.
Referencer
Danneskiold-Samsøe, I., & Kjær, B. (2023). Aflæsning og praksis: – Specialpædagogisk arbejde med børnehavebørn med autisme. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 7(1), 10.