Inclusion and special needs education for immigrant students in the Nordic countries

Back to front page
Forfatter
Garvis, S., Harju-Luukkainen, H
År
2023

Formål

Studiet undersøger, hvordan indvandrerbørn bliver inkluderet i daginstitutioner i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Formålet er at kortlægge hovedtemaerne inden for forskning, der omhandler indvandrerbørn i daginstitutioner, samt hvordan inklusion forstås i de forskellige nordiske kontekster. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke temaer er centrale for inklusion af indvandrerbørn i nordisk daginstitutionsforskning?

Resultat

Forskerne deler de vigtigste fund fra kortlægningen i fire hovedtemaer: 1) sprog og læsefærdigheder, 2) forældresamarbejde, 3) specifikke etniske grupper, og 4) udfordringer og dilemmaer i integrationsprocesser. Mange studier fokuserer på sprogudvikling, især flersprogethed, som en kritisk faktor for inklusion. Flere studier peger også på vigtigheden af forældresamarbejde og de kulturelle forventninger, som parterne har. Flere udfordringer omkring kulturelle forskelle og hvordan pædagoger håndterer disse blev også identificeret.

Design

Studiet er en kortlægning (scoping review) af eksisterende nordisk forskning på området. Artiklen gennemgik 15 fagfællevurderede artikler offentliggjort mellem 2018 og 2022, som udforskede inklusion af indvandrerbørn i daginstitutioner. Artiklerne blev identificeret ved at bruge søgeord som "immigrant children" kombineret med lande.

Referencer

Garvis, S., & Harju-Luukkainen, H. (2022). Inclusion and special needs education for immigrant students in the Nordic countries. I S. Garvis & H. Harju-Luukkainen Inclusion of Immigrant Children and Families in Nordic Early Childhood Education (s. 182195). Routledge.

Online year: 2023

Issue year: 2023

Review year: 2023