Challenges to relational commitments of preschool staff in supporting children in contexts with a high proportion of early second language learners in Sweden

Back to front page
Forfatter
Finnman, J., Söderbäck, M., Sjöman, M., Welander, J., Almqvist, L.
År
2023

Formål

Studiet undersøger, hvordan pædagogiske medarbejdere i Sverige støtter børn i dagtilbud med høj andel flersprogede børn. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvad anser personalet som vigtigt for at støtte børns engagement i dagtilbud med høj andel flersprogede børn? 2) Hvordan er de elementer, som ansatte anser som vigtige for at støtte børns engagement, knyttet til det, der blev observeret i børnegrupper med høj andel flersprogede børn?

Resultat

Resultaterne viser, at vuggestue- og børnehaveansatte oplevede flerkulturelle og flersprogede børnegrupper som både en fordel og en udfordring. På afdelinger med høj andel flersprogede børn krævede det betydeligt mere af personalet at arbejde i henhold til læreplanens mål og værdier, samtidig med at de skulle tage hensyn til de forskellige individuelle behov hos børn med store sociale og sproglige variationer. For at stimulere børnenes engagement var personalet optaget af at opbygge gode relationer med børnene og opfordre børnene til at lære af hinanden. Samlet set indikerer resultaterne et øget behov for overordnet organisatorisk fokus for at imødekomme de udfordringer, der opstår når andelen af tosprogede børn er høj.

Design

Studiet baserer sig på en indholdsanalyse af semistrukturerede interviews med 27 ansatte fra 11 forskellige dagtilbud, hvor der enten var markant høj eller lav andel flersprogede børn. Interviewpersonerne var kvinder med forskellig uddannelsesbaggrund og forskellig arbejdsmæssig erfaring fra dagtilbuddet. Interviewdata blev kombineret med observationer af personalet og børnene. Samlet set var der 57 etsprogede og 91 tosprogede børn. I studiets observationsdel blev der desuden inkluderet data fra to tidligere projekter for at kunne udføre kvantitative analyser af ansatte og børns adfærd. Samplet omfatter yderligere 446 børn og 148 ansatte fordelt på 31 forskellige dagsinstitutionsafdelinger. Alle børn i studiet var mellem et og fem år gamle.

Referencer

Finnman, J., Söderbäck, M., Sjöman, M., Welander, J., & Almqvist, L. (2024). Challenges to relational commitments of preschool staff in supporting children in contexts with a high proportion of early second language learners in Sweden. Early Education and Development, 35(3), 628–646.

Online year: 2023

Issue year: 2024

Review year: 2023

Opdragsgiver

Forte – Forskningsrådet för helsa, arbetsliv och välfärd, Sverige