Gains and challenges with the Classroom Assessment Scoring System in a social pedagogical tradition

Back to front page
Forfatter
Evertsen, C., Størksen, I., Tharaldsen, K. B. & Kucirkova, N.
År
2023

Formål

Studiet undersøger, hvordan ansatte i norske daginstitutioner oplever at bruge Classroom Assessment Scoring System (CLASS) indenfor en socialpædagogisk tradition. Forskerne ser nærmere på, hvordan CLASS kan hjælpe daginstitutionens ansatte med at forstå, hvad der er god kvalitet i samspillet mellem voksne og børn, og hvordan dette kan bruges til at forbedre praksis i daginstitutionen. Samtidig undersøger forskerne, hvilke udfordringer der opstår, når CLASS, der stammer fra en skoleforberedende tradition, møder den norske måde at arbejde på, som er mere leg- og omsorgsorienteret. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan oplever norske CLASS-observatører og de ansatte, der bliver observeret, brugen af CLASS indenfor den socialpædagogiske tradition i daginstitutionen?

Resultat

Resultaterne viser, at ansatte i daginstitutionerne ser positivt på CLASS som et værktøj til systematisk observation og feedback. CLASS hjalp de ansatte med at identificere styrker og forbedringsområder i den pædagogiske praksis. Samtidig fremhævede de ansatte behovet for at tilpasse CLASS til norske forhold, især med hensyn til begreber som "produktivitet" og brugen af "klasseværelse", som ikke altid stemmer overens med den norske pædagogiske kontekst.

Design

Datamaterialet består af fire fokusgruppeinterview med 22 deltagere, to gruppeinterview med fire deltagere og tre individuelle dybdeinterview, som alle blev gennemført online. Udvalget bestod af ansatte i daginstitutioner, herunder pædagogiske ledere, daginstitutionspædagoger, assistenter og CLASS-observatører fra forskellige daginstitutioner i en kommune i Sydvest-Norge. I alt deltog 29 daginstitutionsansatte, alle med 4–5 års erfaring med brug af CLASS. En indholdsanalyse blev brugt til at udtrække hovedtemaer fra datamaterialet.

Referencer

Evertsen, C., Størksen, I., Tharaldsen, K. B. & Kucirkova, N. (2023). Gains and challenges with the Classroom Assessment Scoring System in a social pedagogical tradition. Frontiers in Education, 7:965174.

Opdragsgiver

Norges forskningsråd, Norge