Formål
Studiet undersøger, hvad der påvirker pædagogers og andre ansattes vilje til at synge i dagtilbuddet. Studiet søger at forstå, hvordan tryghed, selvtillid og spontane sangaktiviteter kan fremme sangkulturen. Målet er at udvikle musikpædagogiske praksisser, der styrker sangens plads i dagtilbuddet og på pædagoguddannelsen. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan argumenterer pædagoger for, at personalet skal synge i dagtilbuddet?
Resultat
Studiet fandt, at lav selvtillid og frygt for bedømmelse fra kolleger er centrale hindringer for sang blandt personalet. Samtidig kan spontanitet, humor og tryghed i fællesskabet styrke viljen til at synge. Sjove sange og uformelle samlingsstunder fremhæves som lavtærskeltilgange, der kan reducere præstationsangst. Studiet konkluderer, at styrkelse af musikalsk selvtillid gennem uddannelse og videreuddannelse er afgørende for at fremme sangkultur i dagtilbuddet.
Design
Studiet anvender en kvalitativ tilgang med dataindsamling gennem to gruppeinterviews og et individuelt interview, som blev gennemført via Zoom. Samlet deltog seks pædagoger med forskellig arbejdsmæssig erfaring. Interviewene blev transskriberet og analyseret ved hjælp af tematisk og abduktiv analyse. Analysen blev udført ved at identificere mønstre og temaer i datamaterialet, hvor forskernes teamwork omfattede farvekodning og kategorisering for at strukturere fundene.
Referencer
Bæverfjord, H., & Sæther, M. (2023). Å synge eller ikke synge. Om hva som skal til for at barnehagelærere og andre ansatte i barnehagen vil synge. Explorative Perspectives in Music and Education, 145.