Formål
Studiet undersøger, hvordan man kan arbejde med i matematik i vuggestuen på en måde, der er meningsfuld for børn, samtidig med at man bevarer legens centrale rolle i børns læring. Forskerne tager udgangspunkt i Hans Freudenthals begreb "matematisere", som beskriver, hvordan børn lærer at se verden gennem matematik, og de undersøger, hvordan dette kan forstås i en vuggestuekontekst.
Resultat
Forskerne identificerer tre nøglefaktorer, som ser ud til at stimulere matematisering i børns leg: børns agens (mulighed for at tage initiativ), kendskab til legens struktur og en begyndende matematisk forståelse. Studiet konkluderer, at vuggestuepædagogen spiller en afgørende rolle i at facilitere matematisering i leg ved at være en aktiv deltager, der giver børnene plads til at udforske og bruge matematik på meningsfulde måder. Studiet giver indsigt i faktorer, der fremmer og hæmmer matematisering i leg.
Design
Studiet anvender observation som metode til datainsamling og har et kvalitativt forskningsdesign. Udvalget består af 27 børn i alderen 1 til 3 år fra tre forskellige vuggestuer i Sverige. Der blev gennemført videoobservationer af tre forskellige legeaktiviteter, som alle var designet til at fremme børns talforståelse. I alt blev 94 observationer indsamlet fra de tre vuggestuer.
Referencer
Björklund, C., & Palmér, H. (2023). Matematisering i lek på vetenskaplig grund. Nordisk Barnehageforskning, 20(2), 29–50.