Formål
Studiet undersøger udfordringer og dilemmaer, der kan opstå ved brugen af standardiserede kortlægningsværktøjer i daginstitutioner, med særligt fokus på det internationale værktøj UPSI-5, som indikerer femåriges psykosociale trivsel. Forskningsspørgsmålene er: 1) På hvilke måder oplever norske pædagoger det udfordrende at gennemføre et globalt kortlægningsværktøj for børns psykosociale trivsel? og 2) Hvordan reagerer de på disse udfordringer?
Resultat
Studiet viser, at pædagogernes vurderinger er uløseligt knyttet til den lokale daginstitutionskontekst samt de værdier, ideer og normer, der er udbredte i daginstitutionsmiljøet. Resultaterne peger på vigtigheden af at vurdere variationer i den kulturelle kontekst og daginstitutionstraditionen, når standardiserede og universelle systemer for måling og vurdering af børn tages i brug i daginstitutioner.
Design
Forskerne gennemførte individuelle semistrukturerede interviews med i alt 31 pædagoger, der havde udfyldt kortlægningsværktøjet UPSI-5. Informanterne kom fra tolv tilfældigt udvalgte daginstitutioner i Midt-Norge. Alle havde mindst en professionsbacheloruddannelse inden for daginstitutionsområdet, og de fleste var kvinder. Analyserne tager særlig udgangspunkt i 19 af interviewene, hvor pædagogerne formidlede udfordringer og kritiske refleksioner omkring UPSI-5.
Referencer
Franck, K., Seland, M., Rimul, J., Sivertsen, A. H., & Kernan, M. (2022). Assessing children’s psychosocial well-being: Norwegian early childhood education and care teachers’ challenges when completing a global screening tool. Contemporary Issues in Early Childhood, 14639491221133454.
Opdragsgiver
Erasmus+, EU