Formål
Studiet undersøger hvordan børns fantasileg kan bidrage med viden om hvad der er værdifulde aktiviteter i børnehaven. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kan børns fantasi/imaginære leg fortælle noget om hvad der kan værre værdifulde aktiviteter i børnehaven?
Resultat
Resultaterne viser, at børnene i legen får udforsket forskellige temaer på flere niveauer. På et personligt niveau får børnene eksperimenteret med venskab, gruppetilhørsforhold, problemløsning, fare og ondskab. På et institutionelt niveau får pædagogerne udforsket rum, sted og «god» leg.
Design
Forskeren samarbejdede med en børnehave, hvor fem pædagoger blev bedt om at filme aktiviteter og interaktioner mellem børnene, som de mente kunne være interessante. Datamaterialet består af videooptagelser af fire børn som leger, at de er drager samt interviews med børnenes pædagog og børnene der selv kommenterer på videooptagelsen. Sammen med interviewene bruger forskeren også børnehavens læreplan samt den kristne og vestlige forståelse af drager i analysen.
Referencer
Grindheim, L. T. (2020). “Beyond uniform reproduction: Exploring children’s imaginative play through the lenses of their teacher”. Contemporary Issues in Early Childhood, 21(1):58-69.