Working from a distance? A study of Special Educational Needs in Swedish preschools

Forfatter
Gäreskog, P. & Lindqvist, G.
År
2020

Formål

Studiets formål er at øge viden om specialpædagogers rolle, opgaver og opfattelser i dagtilbud. Forskningsspørgsmålene er:

  1. Hvilke opgaver ser en specialpædagog som værende centralt i deres faglige rolle i dagtilbuddet, og hvordan ser de på deres egen evne til at påvirke kollegaers syn på børns udfordringer?
  2. Hvilke grunde angiver specialpædagoger til at have uddannet sig til specialpædagog?
  3. Hvilke opfattelser har specialpædagoger om grundene til at nogle børn har det svært i dagtilbud?

Resultat

Resultaterne viser, at specialpædagogerne hovedsageligt bruger tid på konsultation, rådgivning og professionel dialog. Der går også en betydelig mængde tid med dokumentation og individuel undervisning. Da specialpædagogerne blev spurgt om hvorfor de valgte at videreuddanne sig til specialpædagoger, svarede størstedelen at muligheden for personlig udvikling var den vigtigste motivation. Mange sagde også, at de ønskede at hjælpe børn i svære situationer eller forebygge problemer i skolen. Specialpædagogerne mener, at grunden til, at mange børn i dagtilbud har det svært er, at dagtilbuddene ikke er forberedt på at håndtere de forskelle, der er mellem børnene.

Design

Analyseudvalget består af 523 specialpædagoger, som arbejdede i svenske dagtilbud i 2012. informanterne svarede på et spørgeskema, som blev fordelt til alle specialpædagoger uddannet mellem 2001 og 2008.

Referencer

Gäreskog, P. & Lindqvist, G. (2020). «Working from a distance? A study of Special Educational Needs in Swedish preschools». Nordic Studies in Education, 40(1), 55-78.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige