Barnehager som konkurrerende virksomheter

Forfatter
Dahle, H. F.
År
2020

Formål

Studiet undersøger pædagogers erfaringer med og synspunkter på konkurrence mellem daginstitutioner, og hvorvidt de synes konkurrence er udfordrende eller positivt. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke erfaringer med og synspunkter på konkurrence har pædagoger som er ansat i større private daginstitutionskæder?

Resultat

Informanterne som deltog i undersøgelsen oplevede at der var konkurrence mellem daginstitutionerne. De mente at denne konkurrence opstår fordi daginstitutionerne, for at sikre fortsat drift, må udfylde alle de pladser, de har til rådighed. Resultaterne viser at pædagogerne siger de føler sig fanget i spændingen mellem på den ene side de etiske værdier, der ligger i professionen, hvor de lægger vægt på egne faglige vurderinger og børnenes interesser, og på den anden side ejernes behov for at vinde en konkurrence mellem daginstitutionerne, som fører til produktorientering, markedsføring og hemmeligholdelse. Pædagogerne oplever dilemmaer knyttet til forventninger om hvad daginstitutionen skal tilbyde og til deres faglige vurderinger af om dette er godt før børnene.

Design

Det empiriske materiale er baseret på interviews med 18 pædagoger ansat i større private daginstitutionskæder. Forskeren gennemførte to interviewrunder med seks måneders mellemrum. Den første interviewrunde blev gennemført i foråret 2019 og bestod af 3 fokusgruppeinterviews med i alt 10 informanter som blev rekrutteret gennem tillidsrepræsentanter i Norges uddannelsesforbund («Utdanningsforbundet»). Den anden interviewrunde blev gennemført i efteråret 2019 med otte individuelle interviews med pædagoger fra de fire største daginstitutionskæder i Norge. Interviewene blev optaget på lyd og kodet i forskellige temaer.

Referencer

Dahle, H. F. (2020). «Barnehager som konkurrerende virksomheter». Nordic Studies in Education, 40(3):210–228.