Formål
Studiet udforsker hvordan brugen af interaktive tavler («Whiteboards») påvirker læringsaktiviteter i daginstitutionen. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvordan medierer den interaktive tavle læringsaktiviteterne? 2) Hvilke fordele har den interaktive tavle for læringsaktiviteterne?
Resultat
Resultaterne viser, at integrationen af interaktive tavler transformerer pædagogernes eksisterende læringspraksisser snarere end erstatter dem. Observationerne viser, at brugen af den interaktive tavle kan fremme barnets engagement for læring og legebaserede læringsaktiviteter. I tillæg støtter læring med interaktive tavler både gruppeundervisning og individuel undervisning, således at pædagogerne kan opmuntre til interaktion børnene imellem og mellem pædagog og barn. Forskeren understreger samtidig, at fordelene ved brug af interaktive tavler afhænger af måden funktionerne bruges på for at skabe gode læringssituationer.
Design
Datamaterialet består af videoobservationer af 22 børn mellem fire og seks år samt fem pædagoger i en svensk daginstitution. Pædagogerne havde forskellige grader af pædagogisk og teknologisk ekspertise, men ingen havde nogen umiddelbar erfaring med at bruge interaktive tavler. Forskeren observerede læringsaktiviteter i matematik, hvor de interaktive tavler blev brugt, over en periode på 5 måneder.
Referencer
Bourbour, M. (2020). “Using digital technology in early education teaching: learning from teachers’ teaching practice with interactive whiteboard”. International Journal of Early Years Education.