Formål
Formålet med studiet er at undersøge hvordan børn og pædagoger interagerer om tematikker i hverdagen, som kan have betydning for barnets oplevelser af mening og sammenhæng. Problemstillingen, som undersøges og drøftes er: Hvilke interaktionstemaer kan bidrage til at skabe mening og sammenhæng i børns hverdagsliv?
Resultat
Resultaterne viser, at børn tilegner sig institutionel-kulturelle kompetencer med støtte fra pædagogen, hvilket styrker kontakten og bidrager til en kollektiv oplevelse af sammenhæng i børnegruppen. At forstå børns interesser udover det situationsbaserede kan bidrage til at synliggøre børns interesser som udtryk for mere grundlæggende spørgsmål, de har i hverdagen. At være børnecentreret og bygge interaktionerne på børnenes initiativer fremhæves som værende særligt vigtigt. Dette kan blandt andet gøres ved at give børnene indflydelse og gøre deres læring relevant.
Design
To børnehaver med i alt 3 pædagoger og 40 børn i alderen 1-3 år blev observeret ved hjælp af auditive og visuelle hjælpemidler over en periode på 4 uger. Pædagogerne havde omtrent samme erhvervserfaring siden endt uddannelse (fem til seks år).
Referencer
Bergem, H. (2020). «Barns erfaringer rundt mening og sammenheng i barnehagehverdagen. En analyse av tematisk innhold i samspillet mellom barn og barnehagelærer». Barn, 38(1):55-69.