Children’s physical activity level and sedentary behaviour in Norwegian early childhood education and care: effects of a staff-led cluster-randomised controlled trial

Forfatter
Andersen. E., Øvreås, S., Jørgensen, K. A., Jenssen, J. B., Moser, T.
År
2020

Formål

Formålet med artiklen er at undersøge det potentiale, personaleledet vejledning kan have på at øge børns fysiske aktivitet og mindske stillesidning. Studiet ser på forskellen mellem hvor mange minutter børnene var aktive og hvor mange skridt børnene tog på en dag, før og efter tiltagene.

Resultat

Interventionen øgede børnenes fysiske aktivitet på alle punkter, på nær højenergisk fysisk aktivitet. Årsagen til dette kan være, at der ikke var sat nogle mål, der direkte påvirkede denne type aktivitet. Der var efter interventionen flere børn der mødte det anbefalede mål om at være aktiv i mere end 60 minutter om dagen. Børnene gik ca. 10 000 skridt mere og reducerede stillesiddende tid med 70 minutter efter interventionsperioden. Interventionsgrupperne øgede fysisk aktivitet på alle tidspunkter af dagen undtagen tidlig morgen og ved måltidspauser. Sammenligningen af fysisk aktivitet før og efter interventionerne viser, at de børn der scorede lavest før interventionerne oplevede størst fremgang. 

Design

Artiklen undersøger børns fysiske aktivitet i elleve offentlige børnehaver i Sandefjord Kommune i Norge. 116 børn deltog, hvor alle var tre eller fire år gamle. Børnene blev fordelt i seks forskellige interventionsgrupper og fem forskellige kontrolgrupper. Der blev brugt accelerometer til at måle børnenes fysiske aktivitet. Dette blev fastgjort til barnet om morgenen og fjernet når barnet skulle hjem. Interventionen foregik over en periode på 12 uger.

Referencer

Andersen, E., Øvreås, S., Jørgensen, K. A., Jenssen, J. B. & Moser, T. (2020) «Children’s physical activity level and sedentary behaviour in Norwegian early childhood education and care: effects of a staff-led cluster-randomised controlled trial». BMC Public Health, 20(2020):artikkel 1651.

Opdragsgiver

Sandefjord kommune, Norge; Helsedirektoratet, Norge