Formål
Formålet med studiet er at bidrage med viden om, hvordan uddannelse inden for bæredygtig udvikling foregår i den tidlige barndom. Følgende forskningsspørgsmål ligger til grund for studiet: 1) Integrerer daginstitutionen miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtig udvikling i sin undervisningspraksis? Hvis ja, hvordan? (2) Hvordan sørger pædagogerne for aktiv deltagelse fra alle interessenter, såsom børn, forældre og lokalsamfund?
Resultat
Fundene fra studiet viser, at medarbejderne i daginstitutionen demonstrerer de indbyrdes forbundne systemer mellem mennesker og natur ved hjælp af to temaer: (1) Sundhed for mennesker og planeten og (2) menneskers og dyrs samfund. Institutionens medarbejdere brugte forskellige undervisningsmetoder til at undervise i bæredygtig udvikling.
Resultaterne viser, at der var vanskeligt for personalet at få den økonomiske dimension af bæredygtig udvikling ind i undervisningen. Medarbejderne koblede hovedsagelig de økonomiske aspekter sammen med reduktion, recirkulation/genanvendelse og genbrug.
Dette studie viste, at det at integrere undervisning i bæredygtig udvikling i daginstitutionen kan afhængige af den enkelte lærers passion for bæredygtighed. Fundene viser også, at de miljømæssige, sociale og til en vis grad de økonomiske aspekter af bæredygtig udvikling var indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden i daginstitutionens undervisningsaktiviteter.
Design
Den aktuelle daginstitution havde igennem flere år opfyldt kravene til certificering af den svenske miljøordning for daginstitutioner skoler, Grønt Flag, og var en del af et daginstitutionsudviklingsprojekt. Gennem det større udviklingsprojekt indvilgede daginstitutionen i at deltage i studiet. Daginstitutionen havde to stuer med i alt 36 børn i alderen 1-6 år og 8 medarbejdere. Forfatteren observerede aktiviteterne, som de forekom naturligt, og havde uformelle samtaler med personalet. Det empiriske datamateriale blev indsamlet gennem observation af lærernes arbejde med uddannelse indenfor bæredygtig udvikling med børnene, gruppediskussioner med personalet og lederen, møder med personalet og deltagelse i aktiviteter.
Referencer
Borg, F. (2019). “A case study of a Green Flag-certified preschool in Sweden”. Hungarian Educational Research Journal, 9(4):607-627.
Opdragsgiver
Skoleutviklingsfondet ved Pedagogiskt Utvecklinscentrum Dalerna (PUD), Sverige